x
Mads Langer : Grøn Koncert, Kolding

Mads Langer , Grøn Koncert, Kolding

Mads Langer : Grøn Koncert, Kolding

Anmeldt af Nanna Jenner Jensen | GAFFA

På trods af adskillige år på den danske musikscene er det først siden slutningen 2011, at Langer for alvor har fået sit folkelige gennembrud, hvilket bookingen på Grøn Koncert sætter endeligt punktum for. Hvor hans tidligere materiale har kredset mere om den akustiske guitar, er det den elektriske, som står i centrum på hans nyeste plade "In These Waters". Det afspejler de første to numre af dagens koncert også i form af "Dire Straits" og "No Gravity", hvor Langer med et fem mand stort band i ryggen præsenterer en mere uptempo og elektro-præget lyd. Udtrykket minder faktisk en hel del om Carpark North, der er sat til at spille på selv samme scene senere på dagen.

Denne anmelder er dog mest begejstret for Mads Langers mere følsomme side, og det virker publikum også til at være. I hvert fald kommer der først endelig kontakt, da tredje nummer, cover-versionen af Olives "You're Not Alone", sendes ud af højttalerne med Langer atter tilbage på den akustiske guitar. Faktisk intet mindre end tre akustiske guitarer præger nummeret. Derudover giver bandet et fortrinligt flerstemmigt kor i baggrunden, der smyger nummeret lækkert ind over Mads' altid vellydende vokal.

Og netop den mere afdæmpede og nedbarberede stil fortsætter på det smukke nummer "København (Fra en DC9)", skrevet af Langers barndomshelt Peter Belli. Her findes slideguitaren frem, hvilket klæder arrangementet utrolig godt. Der sker noget rørende, ægte og autentisk, når Langer synger på dansk, ligesom det er oplevet med kollegaen Tina Dickow før, og heldigvis ser Mads også ud til selv at opleve den særlige magi, der opstår, når han kaster sig ud i de danske fraser. Han proklamerer i hvert fald under præsentationen af næste nummer, at det er det første, han har skrevet på dansk, og at det har givet ham blod på tanden efter mere. "Overgi'r mig langsomt" opføres med Langer alene på klaveret, og folk synger gladeligt med under eftermiddagssolen på det fine, næsten Rugsted & Kreutzfeldt-agtige nummer.

Herefter skifter tempoet under de næste sange, "Heartquake" og "Microscope", der er mere folk'ede i deres udtryk, hvilket i min optik klæder Langer langt bedre end de første to numre. 

På trods af den gode lyd og Mads' smukke fraseringer virker publikum dog lidt flade i det, og Langer har ikke 100 procent fanget tilhørerne ind endnu. Det mærker han åbenbart også selv, da han afbryder et nummer for at få folk til at klappe med, hvilket de så også gør i stor stil. Ottende nummer er den lidt ældre "Fact-Fiction", der i denne version bliver hevet op i tempo af bandet i en mere klassisk pop-rock-udgave. Lidt synd egentlig, selvom sangen stadig fremstår fremragende i sig selv.

Sidste nummer er Langers seneste hit "Elephant", der for alvor sender hænderne i vejret på folk og ender i kæmpe fællessang. Desværre blev det samlede helhedsindtryk ikke til en topkarakter til Langer i denne omgang. Han er set bedre i mere intime rammer før, og oplevelsen fremstod i stedet som en solid, men lidt rutinepræget præstation. Dog med smukke glimt undervejs.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA