x
Gabriel: Strandscenen, Musik I Lejet

Gabriel, Strandscenen, Musik I Lejet

Gabriel: Strandscenen, Musik I Lejet

Anmeldt af Nicoline Steen | GAFFA

(arkivfoto)

Gabriel er et helt nyt og hemmelighedsfuldt projekt på den danske musikscene. De er ikke meget for at røbe hverken, hvad de helt specifikt laver, eller hvem der er "med i hulen", men denne aften bestod projektet i hvert fald af en trio: Søren på sang, synth og guitar, Asger på synth samt Mikkel på synth og kor. Gruppen definerer selv deres genre som storladen popmusik, hvilket de gør med den begrundelse, at popmusikken er meget bred, og de ikke ønsker at komme i en bestemt boks.

For at komme genren lidt nærmere ville vi andre nok snarere beskrive den som dansksproget elektro-pop med elementer fra mange af de tungere elektroniske genrer, som vi kender dem fra blandt andet Trentemøller og Burial, men også med lidt inspiration fra r&b-verdenen. Jeg har sågar en teori om, at hvis man puttede den amerikanske r&b-stjerne Miguel gennem en dansksproget elektro-maskine, og fjernede et par af hans, til tider lidt lange, fraseringer, så ville resultatet blive Gabriel.

Opløftende og berusende

Gabriel var egentlig programsat til klokken nitten, men fik først lov til at gøre deres entré på den lille strandscene godt 45 minutter senere. Men da de tre herrer, som vi endnu ikke ved, hvorvidt udgør det samlede projekt, trådte ind på scenen, var det til en stemning, der var meget nede på jorden – også bogstaveligt talt, idet størstedelen af publikum sad ned. Foruden den afslappede stemning mødte Gabriel også et publikum, hvor halvfems procent af de tilstedeværende aldrig havde hørt om dem før. Der var altså i høj grad noget at bevise for det nykreerede band, da de skulle spille på denne sidste, lyse festivalaften.

De tre unge fyre lagde ud med Søren på sang og synth og de andre på synth, og fremførte i kraftfuld stil nummeret "Barnesjæle", en meget voldsom sang, hvor der virkelig blev sunget igennem på vokalsiden. Det eksplosionslignende nummer, med voldsomme trommelyde, gav en indre følelse af panik og angst, og det tydede også på at selv højtalerne blev en anelse skræmt, da de i løbet af nummeret på beklagelig vis begyndte at skratte.

I næste nummer, det selvbetitlede "Gabriel", byttede Søren og Mikkel plads til den førstnævnte opstilling, som ligeledes blev den, de holdt resten af koncerten. Sangen, der blandt andet indeholdt linjen "Giv mig lidt tid, lidt fortid", viste en inciterende rytme, og ikke mindst en stærk vokal. Især sidstnævnte var bemærkelsesværdig i dette indslag, idet leadvokalisten Søren havde sin helt særegnede indlevelse, hvilket altid er lidt ekstraordinært at være vidne til, når der ikke er tale om et band på traditionelle instrumenter.

Desuden blev vi i dette nummer præsenteret for en drømmende dubstep, der for alvor tydeliggjorde de førnævnte associationer til kongen af dubstep: Burial. Ligesom briten gør det med sin musik, formåede Gabriel på samme vis at gøre noget meget nedtrykt og melankolsk musik til noget opløftende og nærmest berusende.

Mere af det, tak!

Herefter skete der en blød rytmisk overgang til tredjenummeret "Etui", der i aftenens anledning kom i en remixet udgave. Da jeg første gang hørte denne sang, der i øvrigt har en fremragende poetisk tekst, kom jeg med det samme til at tænke på det velkendte Cyril Hahn-remix af Mariah Careys gamle nummer "Touch My Body" - ikke kun med henblik på selve sounden i sangen, men også på hele stemningen, og de til tider skingre og spøgelseslignende ekko-stemmer. Et særdeles vellykket nummer, der fungerede lige så godt live, hvis ikke næsten bedre.

Eftersom at undertegnede havde smuglyttet ekstra meget til koncertens fjerde nummer, havde jeg selvsagt set frem til dette tidspunkt. "Convertible med åbne læber" blev sunget i en meget lys og øm falset af Gabriel-projektets kordreng, og suppleret med de mørkere toner af leadvokalisten, der her godt kunne argumenteres for at blive kaldt en crooner. Det dagdrømmende nummer med den uforudsigelige og en anelse poppede tekst tog os som publikummer med på en utænkelig, men alligevel medrivende ekskursion med Gabriel som rejsefører. En rejse, hvor man i høj grad får lyst til at råbe "ekstra tur, ekstra tur!."

De næste mange minutter af koncerten bød på henholdsvis sangen "Machete", der er et remix af et Ice Cream Cathedral-nummer, og det lange og primært instrumentale indslag "Anæstesi". Sidstnævnte bevægede sig meget fra det fjer-lette til tunge, på den positive måde, og havde en svær og rungende afslutning.

Filmisk afslutning

Den sidste del af den en time lange koncert bestod af to numre, "Rosensale" og "Din poesi står skrevet i cirkler", smeltet sammen til en lang performance, der på sin vis også var koncertens kulmination. Elguitaren, der på dette tidspunkt ellers havde været bevidstløs et par numre, blev igen taget frem, og sammen med et forhåndsoptaget og konkluderende kvindekor, leadvokalistens stærke vokal, kordrengens supplering og resten af setuppet endte de tre unge fyres musik gennem disse to afslutningsnumre med at give mig gåsehud.

De imponerende, eftertænksomme og halvtunge numre afsluttede koncerten på fineste vis, og så endda med solnedgang og havets brusen i baggrunden. Så blev det næsten ikke mere filmisk.

Til trods for, at musik som Gabriels uden tvivl ville have begået sig bedre hen på de senere nattetimer, og med et mere publikumsfyldt telt, formåede gruppen alligevel som en stor treenighed at give de tilstedeværende en kæmpe oplevelse i deres helt eget, og meget uforudsigelige, univers. Et univers, jeg ser frem til at dykke meget dybere i i fremtiden. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA