x
Laid Back : Fat Cat Stage, Vanguard Music Festival

Laid Back , Fat Cat Stage, Vanguard Music Festival

Laid Back : Fat Cat Stage, Vanguard Music Festival

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Min gamle ven og kollega fra det hedengangne københavnermagasin, Schæfer – vi kaldte ham Love Expert Jack Foss – kom positiv som altid hen til mig efter Laid Backs solskinseftermiddag på Vanguard Festival og mente, at de to aldrende danske hitmagere var kult. "Overraskende gode live" var betegnelsen. Jeg er dog knap så overbevist. For mig kan de to skifte navn til Played Back og så ellers forsvinde ud i glemslen.

Opdelingen er ellers effektiv nok. John Guldberg grynter nogle kommentarer af sig – det har nærmest karakter af en Barry White, der har forvildet sig ud i Høje Gladsaxe – mens makkeren Tim Stahl fortsat er en habil popsanger. Beatet kører upåklageligt fra MacBook Pro-maskinen, og ovenpå spiller Guldberg så det ene riff efter det andet, hvis han da ikke synes, at vi i ren 1970'er-stil skal have en gammeldags guitarsolo. Og så falder hitsangene ellers som knaldperler på en snor.

Bakerman er fortsat et smittende hit, og genkendelsens glæde fra det opløftede publikum også i den grad til stede under den nærmest rituelle afspilning af gruppens to vel nok største hits, Sunshine Reggae og White Horse. Mens vi forinden var blevet diverteret med en lang række temmelig enslydende forløb, hvor gruppens tiltalende koncept om at tage det roligt, stresse af, vise kærlighed og være optimistiske blev gentaget som et mantra. Så inspireret af det skal orkestret få kærligheden at føle herfra:

Laid Back er bunden. Og stilen med at sidde og rocke i stolen er muligvis guf på plejehjemmet, men imponerede ikke undertegnede, der mest havde lyst til at lade mig inspirere af budskabet i en af de gamle hitsange, hvor sanglinjen I want to fly away blev gentaget igen og igen.

Played back, javel. Men slet ikke godt nok.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA