x
The Raveonettes: Fredagsrock, Tivoli

The Raveonettes, Fredagsrock, Tivoli

The Raveonettes: Fredagsrock, Tivoli

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Niveauet hos bandet var det vanlige. Musikken i orden, Sharin Foo stadig underligt kejtet i sin kommunikation med publikum og numrene upåklagelige. Selv om den ting, vi for alvor elsker ved støjrock, nemlig at der rent faktisk er skruet op, syntes at mangle, hvis man da ikke smed ørerne helt ind i højtalerne oppe foran. Tivoli er og bliver et sørgeligt stedbarn, hvor rock mest gør sig på plakaten, men sjældent træder levende frem på scenen. Ligesom det tilfældigt sammensatte publikum i vanlig dansk bedsteborgerstil havde rigeligt med at gøre med at tylle fadbamser og knævre løs efter bedste evne. Og med det beskedne lydniveau in mente blev det ret dominerende på denne aften.

Ikke at trioen ikke prøvede at komme ud over rampen. De har den der intention om at ville rockens trance, og de gør det ret godt. Specielt Sune Wagner er fortsat en fed guitarist, og jeg er vild med The Raveonettes, når de forlader den stramme skabelon og giver los. Som de gjorde det til sidst i det fornærmende korte sæt, som Tivoli havde overladt til dem, fordi der også skulle være tid til et langtrukkent bandskifte, og to koncerter skulle afvikles inden for et tidsrum af to timer! Og The Raveonettes som opvarmningsband? Det er sgu ikke respekt, Tivoli!!!

Foo fik luftet sangstemmen på The Enemy, som er en tilforladelig popsang, men det var især den gamle træffer, Attack Of The Ghost Riders og Love In A Trash Can, som tog fra, som de altid har gjort det. Samt den afsluttende rejse ind i den hvide "støj".

Men skuffende var det. Det var bestemt ikke bandets skyld, men tværtimod omstændighederne. I en gammel have, som vist stadig mest kommer til sin ret med promenadeorkestre og balletbørn.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA