x
Sort Sol: Fredagsrock, Tivoli

Sort Sol, Fredagsrock, Tivoli

Sort Sol: Fredagsrock, Tivoli

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Sort Sol skulle aldrig have hoppet med på den galej. I noget der lignede minimal lydmæssig forberedelse, hvor der også lige skulle afvikles et sæt med The Raveonettes først - alt sammen inden for to timer - i den gamle have midt i København, der til lejligheden havde karakter af Biergarten. Og hvor vi blev spist af med den mest katastrofale lyd. Samt at Steen Jørgensen vokalt bestemt ikke havde en af sine bedste aftener. Jo, i Tivoli gik den sorte sol for alvor ned.

Orkestret er ellers udstyret med de to tvillingeguitarister fra The Good The Bad, Manoj Ramdas og Adam Olsson. Det skulle borge for kvalitet. Dertil er den gamle guitarist, Lars Top-Galia - ikke den oprindelige, men dog med i næsten 30 år - som er en mand, der skal holde styr på et stort antal effekter, for for alvor at komme ud over rampen. Og som de koksede på denne aften, kunne han lige så godt have slukket for hele aggregatet og holdt sig til de poseringer, der altid har været hans væsentligste force.

Som koncerten med orkestret - som har betydet uendeligt meget for mig, som er deres jævnaldrende - skred frem, antog det karakter af en Steen Jørgensen, der som en anden Don Quixote kæmpede en ulig kamp mod vindmøller i omgivelser, der bare ikke er skabt til punkrock. Her burde scenen flyttes til den mere folkelige Bakken, hvor der i fordums tid fandtes et sted, der hed Place Pigalle, der var frekventeret af rockere på udflugt, men også havde den farlighed og ægthed, som koncepthaven i Københavns midte helt har mistet over især det sidste tiår.

Ikke at bandet ikke leverede de sange, vi kunne forvente. Vi fik et velkendt udvalg, og på en enkelt var Jenny Rossander alias Lydmor inde over i duet med Jørgensen, og også hun gjorde hverken til eller fra. Hvorfor det var i slutningen, at vi endelig fik halvfede oplevelser på sange som Siggimund Blue og Tattlin' Tower - dog her alt for lavt spillet og for kort til at få den vanlige rituelle shamanistiske effekt - ligesom guitaristerne desværre her syntes helt at have mistet tilliden til gearet og lød, som havde de slået PA-anlægget fra og udelukkende spillede på forstærkerne. Sådan var det selvfølgelig ikke, men lyd synes staben i Tivoli virkelig ikke at kunne levere! Her var publikum for alvor gået i gang med den højlydte snak, som havde fine kår. Og som kun forstummede, da Let Your Fingers Do The Walking tonede frem, og Steen Jørgensens hæse vokal for alvor undlod at levere.

Alt i alt en alibikoncert med et orkester, der fortjener bedre. Og som i andre sammenhænge tidligere på året har leveret på det niveau, som vi forventer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA