x
Wu-Tang Clan : Sun Ra Stage, Vanguard Music Festival

Wu-Tang Clan , Sun Ra Stage, Vanguard Music Festival

Wu-Tang Clan : Sun Ra Stage, Vanguard Music Festival

Anmeldt af Zenia Menzer | GAFFA

Forventningerne lå som en tung hånd hen over Søndermarken lørdag aften, inden den legendariske hiphop-gruppe Wu-Tang Clan dukkede op på scenen. Disse forventninger blev da også indfriet med et velplaceret knytnæveslag, da dele af bandet trådte på scenen og som noget af det første leverede "Bring da Ruckus", der stammer fra bandets debutalbum, "Enter the Wu-Tang (36 Chambers)".

Det første album skulle hurtigt vise sig at være mere end velrepræsenteret under koncerten, der ikke kun emmede af loyalitet mod deres bagkatalog, men netop også understregede, hvilken enorm og intimiderende indflydelse Wu-Tang har og har haft på hiphop verden over.

Det var en klar magtdemonstration at lægge ud med "Bring da Ruckus", og det blev på fornemste og mest flabede vis fulgt op af store dele af "36 Chambers", der sammen med diverse soloudspil viste publikum rundt i et imponerende bagland.

Wu-Tangs medlemmer har efterhånden fået kreeret en massiv samling soloprojekter, som også blev lagt ud i samklang med den retro-omfavnende dagsorden, bandet havde skabt. Method Mans album "Tical" var repræsenteret, ligesom GZA's "Liquid Swords" fandt vejen til Søndermarken, hvilket kun bidrog yderligere til en gal sætliste. Hertil skal selvfølgelig også lægges bandets inddragelse af Ol' Dirty Bastard, der som et af de oprindelige medlemmer var med til at skabe Wu-Tang Clan, men som døde af en overdosis i 2004. Bastards indflydelse på bandet var dog ikke til at tage fejl af, da numre som "Shimmy Shimmy Ya" og "Got Your Money" bulrede ud over pladsen og lod hans minde skinne klart igennem.

Numre som "Shame on a Nigga", "Clan in da Front", "Da Mystery of Chessboxin", "Wu-Tang Clan Ain't Nothing to Fuck With", "Method Man", "C.R.E.A.M" og "Tearz", der alle stammer fra "36 Chambers", fik en klædeligt dominerende plads på sætlisten, og gennem denne opførelse fik Wu-Tang med meget stor sikkerhed fulgt det til dørs, de var kommet for. Et par enkelte steder stod stemningen en smule i stampe, da dj-mixet blev for langt, og da bandet fremførte Beatles' "Come Together", hvilket fremstod som overflødigt fyld. Det virker specielt ligegyldigt at inddrage et nummer, der ikke tilhører bandet selv, når de nu har så meget at byde på ud fra deres egen diskografi.

Overordnet tog bandet sig dog ikke så meget tid til fyldstof, men gik til Søndermarken på nærmest brutal vis og leverede tunge, kantede beats i takt med, at bandmedlemmerne gradvist dukkede op på scenen. Samtlige numre blev kastet af sted med enormt meget selvtillid og fremstillede Wu-Tang som lige dele alvorlige og legesyge. Alvoren omkring deres image stod klart, men samtidig var det tydeligt, at publikum skulle tage denne attitude med et gran salt, da flere soloprojekter blev trukket ind og på sær vis dekonstruerede alt, hvad der blev forsøgt opbygget. Alligevel blev der dog skabt et naturligt flow i koncerten, der blandede Wu-Tang-numre med solo-projekter, og denne variation var kun med til at skabe en bedre helhedsforståelse for såvel bandet som dets medlemmer.

Ingen tvivl om at lørdagens program på Vanguard Festival stod i hiphoppens navn, hvilket Wu-Tang fik naglet fast til jorden med syvtommersøm, da de med et tungtvejende retrospektivt, men afgjort ikke uaktuelt ridt efterlod selv den mest indspiste fan med armene hævet i begejstring over hovedet og hænderne formet i et W.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA