x
Julaw: Bonzai Scenen, Danmarks Grimmeste Festival

Julaw, Bonzai Scenen, Danmarks Grimmeste Festival

Julaw: Bonzai Scenen, Danmarks Grimmeste Festival

Anmeldt af Nanna Jenner Jensen | GAFFA

Den aarhusianske rapper Julaw udgav i starten af året sit ifølge GAFFA fire-stjernede debutalbum; "Aarhus City Slang", så det er naturligvis netop dét materiale, vi får serveret, mere eller mindre, denne solrige eftermiddag på Grimfest. 45 minutters koncert bliver omsat til 11 numre gennem et otte mand stort orkester bestående af trommer, bas, keys, to blæsere, korsangerinde og rappens bedste ven: en dj bag en mixerpult. Kort sagt har manden altså valgt at gå all in til dagens show. 

Julaw sætter hårdt ind med første nummer "Sætter ord på dagligdagen", der med sit blæserriff skyder showet godt fra start. Lyden er eminent på særligt blæsersektionen, der skal vise sig at være højdepunktet flere gange under koncerten, og det kan på ingen måde høres, at blæserne efter sigende kun har haft tre gange i øvelokalet sammen. Det sidder lige i skabet. Andet nummer er "Wildcard, bitches", der ligeledes swinger sindssygt godt, og det er en fornøjelse at være vidne til en hiphop-koncert, der bringer og bruger live-elementerne i så høj grad, som det er tilfældet her. Ganske vist spiller trommeslageren efter click, men det ændrer jo ikke ved det faktum, at det groover som ind i helvede, så fødderne umuligt kan stå stille. 

Julaw præsenterer dernæst et helt nyt nummer, "Sjæl", der for første gang sender korsangerinden på arbejde, og med hendes æggende og luftige vokal, tilsat akkordernes jazzede opbygning, og endnu en omgang blæs, nærmer vi os næsten neo-soul-hiphop i udtrykket. Bestemt ikke dårligt. Under "Godkendt" får Julaw for alvor bevist sin tekniske kunnen og ord-ekvilibristen sætter punktum for både sit talent og flow – han ligger lige på beatet.

Til gengæld begynder det langsomt at smuldre for manden, når det gælder publikumskontakten. Natuligvis er det ikke verdens nemmeste opgave at få et andendags-tømmermændsramt publikum op i gear en eftermiddag klokken to, og Julaw giver det da bestemt også et forsøg. Men det er som om, at det aldrig helt lykkes ham at få festen skudt i gang. Måske det skyldes, at han flere gange vender ryggen til publikum, når han vil have dem til at råbe med? Måske det også er fordi man har valgt nogle lidt specielle live-udgaver af numrene – eksempelvis "E!", der er forkortet, og "Mejlgade 2.0", der afsluttes med et instrumentalt stykke. Det er som om, at numrene aldrig når at komme ordentlig i gang før end de er slut. 

Julaw vælger tilmed at stoppe koncerten helt og sende bandet ud af scenen, hvor han giver et a cappella nummer i form af en politisk rap, han har lavet omkring den nuværende tilstand i Tyrkiet. Folk står helt stille og lytter og med – budskabet fanges tydeligvis. Julaw forklarer, at han var nødt til at gøre det, fordi han brænder så meget for sagen. Og respekt for dét. Publikum kvitterer da også med et højt bifald bagefter. Det ændrer dog ikke ved, at det er en party killer uden lige.

Heldigvis trækker de næste tre numre stemningen op i gear igen, og de står klart tilbage som koncertens bedste. Først med "Midnatsstunder", hvor korsangerinden virkelig får lov at folde sig ud, efterfulgt af "Laissez-faire", der stråler af overskud. Det skyldes en stortromme, der tager kegler, den velspillende blæsersektion samt et cool break og outrostykke. Sidste nummer er kærlighedserklæringen til hjembyen, "Aarhus", der ud over at være et yderst velspillet nummer med et catchy omkvæd også ser ud til at skabe genkendelsesglæde på publikums læber. Folk ender med hænderne i vejret, og både musikere og publikum kan forlade pladsen med smil. En veludført og yderst vellydende koncert, der med få justeringer kunne sende os i den syvende himmel. Det sker forhåbentlig næste gang. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA