Tame Impala: Øyafestivalen, Oslo

Tame Impala, Øyafestivalen, Oslo

Tame Impala: Øyafestivalen, Oslo

Anmeldt af Nikolaj Jonas Blegvad | GAFFA

De er nogle dygtige herrer, men indimellem står man med en følelse af, at alle deres eksperimenter ganske enkelt bliver for meget og ligefrem løber løbsk. Man kan blive lidt træt af og nærmest rundtosset af de mange lydpanoreringer og overvældet af lydmæssige kaskader af fuzz, strenge, delay, tangenter og andre effekter, som Tame Impala bygger sine soniske landskaber af på livet løs.

Alligevel er der tale om et band, som er så tro til deres genre, at man føler sig kastet hovedkulds tilbage i tid, når de fra første tone rammer så nøjagtigt den sound, som er deres og musikstilens kendetegn på en samtidig så uoriginal måde, at de bliver særdeles autentiske.

Guitarbandet er fra Perth i Australien, og de har høstet enorm anerkendelse fra de allerstørste musikmedier, og de har varmet op for bands som The Black Keys, Yeasayer og MGMT.

Når de er i studiet, er de Kevin Parker, Jay Watson og Dominic Simper, men når de spiller live har de Cam Avery og Julien Barbagallo med på scenen. Og det er absolut også en nødvendighed, for på deres to album, "Innerspeaker" (2010) og "Lonerism" (2012) er der lag på lag af stemmer og instrumenter, og det i sig selv er en udfordring at levere live, men det klarede de rigtig godt her i Oslo.

Det var en utrolig velspillet, ydmyg og godt syret koncert, som Perth-gutterne slog sig løs med i deres psykedeliske univers. Men det var heller ikke meget mere; en jævnt god koncert fra dygtige alternative indie rock-musikere.

Som Kevin Parker på et tidspunkt sagde med et smil: "This is the first show on our tour. We're still trying to remember the songs". Men en fin begyndelse var det da.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA