x
Haim: Lille Vega, København

Haim, Lille Vega, København

Haim: Lille Vega, København

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

Lille Vega satte den perfekte ramme for Haims koncert, hvor der blev kælet for lyd såvel som lys. Publikum var tændt. Og vigtigst af alt gav Alana, Danielle og Este en perfekt koncert, hvor både den interne banddynamik, deres omgang med instrumenterne samt balancegangen mellem at fremføre hits, som man kender dem fra æteren, og på samme tid bidrage med noget nyt og innovativt live gik op i en højere enhed.

99 problems but a b**** ain't one
De tre søstre kommer på scenen foran et udsolgt Lille Vega onsdag aften klokken 22 til Jay Z's tunge beats og ubesværede rap. Mens de rigger instrumenter til, rapper storesøster Este på bas med, mest for sig selv. Trioen, der altid har trommeslager Dash Hutton med sig, har da også har førnævnte rappers Roc Nation som management, sammen med artister som Rihanna, Santigold og M.I.A.

"Better Off" fra bandets ep "Forever" er første sang. Danielle, der tidligere har turneret med Julian Casablancas fra The Strokes, synger tight og lækkert med sin karakteristiske stemme, Alana er overraskende udadvendt på scenen, og Este laver sin berømte "bas-mund" (som du, hvis du ikke var til koncerten, kan se i klippet fra deres optræden hos David Letterman her.

Efterfølgende bliver den nye single "The Wire" fremført - et regulært dansehit, som både Pat Benatar, Cyndi Lauper og Stevie Nicks nok havde håbet, de havde skrevet i 1980'erne. Her ser vi for første gang banddynamikken rigtigt, hvor leadvokalen skifter mellem de tre piger. Somme tider laver bands det trick, hvor det virker, som om de gør det, bare fordi de kan. Det er ikke tilfældet med Haim: De gør det, fordi det giver mening i forhold til den eksakte sang. En sang, der gør, at man glæder sig bare en lille smule mere til debutalbummet "Days Are Gone", der kommer på gaden den 27. september i år.

Tredje udspil er den nye "Honey & I", der går fint i tråd med de tidligere singler, men samtidig har en følsomhed og dybde i lyrikken og indlevelsen, som når nye højder. Virkelig spændende skæring.

Mellem numrene underholder storesøster Este med historier om deres tur til København, mens hun flirter med en fyr blandt publikum. Friskt og charmerende introducerer hun også næste nummer som en jam session, de holder i deres stue derhjemme, "while mom is cooking shit to eat, and dad is playing basket in the backyard to stay in shape". Og her kommer et af aftenens højdepunkter. En coverversion af Fleetwood Macs "Oh Well" bliver startet med den karakteristiske guitar, fremført af Danielle, og kører derefter med både guitarsolo, tromme-samspil og Este på sexet vokal. Helt vildt.

Efter dén oplevelse har man lige brug for at falde lidt ned igen. Det sker med singlen "Falling", der igen viser pigernes ligeværd og helt fantastiske samspil. Singlen bliver eksekveret som på pladen, men frem for at det føles som rutine, er det egentlig meget rart med bare én skæring, der ikke er pillet ved live. Smart tænkt.

Koncertens sjette nummer er "Go Slow", også fra ep'en. Når man hører pladen, er man (jeg er i hvert fald ikke) klar over, hvor meget de hver især egentlig bidrager til vokalen. Men dette nummer er for eksempel opdelt ret ligeligt, og med fordel. Alle tre søstre synger fremragende, omend Danielles stemme ér den mest karakteristiske, og da også den, man kender bedst som leadvokal.

Singlen "Don't Save Me" udløser sang- og dansefest blandt publikum, og et kig rundt i den lumre, lille sal viser kun smilende ansigter. Stemningen er nået det mere løsslupne stadie, hvilket reflekterer tilbage på pigerne på scenen. Dash Hutton (som Este kalder "our brother from another mother") gør det helt perfekt bag trommerne, hvor svedperler flyver op, hver gang hans stikker rammer bundskindet.

Sidste nummer er førstesinglen "Forever", der satte det hele i gang for Haim. Danielle præsenterer den da også som en meget betydningsfuld sang for gruppen. På dette tidspunkt er publikum varmet helt op, og det føles som afbrudt samleje, da pigerne efter sidste nummer forlader scenen efter blot 45 minutter. Kort efter kommer de dog på igen, og giver os aftenens andet højdepunkt.

Nummeret "Let Me Go" fra den kommende plade bliver sunget af Este, der starter ud a cappella, kun med Dash's forsigtige trommespil som lydtæppe. En mere dyster sang, der ikke minder om noget, man har hørt fra pigerne før, hvor lyrikken "let me go/you know I'm not one for leaving/let me go/you know I'm nothing without your loving" bliver fremført med indlevelse og en lidenskab, så det gør helt ondt i hjertet. Nummeret bliver opbygget bid for bid og afslutter med Dash bag trommerne og Alana, Danielle og Este på hver deres tromme, hvor organiseret kaos bryder ud fra alle fire trommeskind i smuk symbiose.

En helt igennem perfekt koncert, der indfrier al den hype, der har været omkring amerikanske Haim. Virkelig imponerende, og et band, jeg ikke kan vente med at opleve igen, og hvis debutalbum jeg glæder mig til at erhverve. Seks velfortjente stjerner herfra. Og så må I gerne spille i længere tid end en lille time næste gang, piger.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA