Peter Sommer : Rytmehans, Smukfest

Peter Sommer , Rytmehans, Smukfest

Peter Sommer : Rytmehans, Smukfest

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Peter Sommer, måske Skanderborgs største kulturpersonlighed siden Ole Lund Kirkegaard, på absolut hjemmebane i bøgeskoven. Det ligner på forhånd en sikker sejr, og det blev det også, men ikke på samme måde som tidligere Sommer-koncerter på Smukfest.

Kender man Sommers seneste, glimrende album, "Alt Forladt", vil man vide, at det er en elektronisk sag med alvorstunge og ofte ret langsomme sange om parforholdskrise og skilsmisse. Med Sommers egne ord fra scenen: "Halvintellektuelt techno-rave" og "Dansemusik, man ikke kan danse til". Det er jo ikke umiddelbart noget, der passer med alkoholinficeret festivalstemning, men alligevel fungerede det udmærket. Måske fordi Sommer var så meget blandt venner, at han kunne slippe af sted med næsten hvad som helst fra scenen.

Peter Sommer stillede op med fire musikere: Stefan Kvamm på elektronik, Palle Hjorth på tangenter, Søren Zahle Schou på guitar og kor og Mikas Søndergaard på trommer. De lagde ud med en velkendt sang, gennembrudshittet "Valby Bakke" i en elektronisk version, som gav nye nuancer til det næsten ti år gamle hit. Herefter stod den på "Pænt Goddag, Pænt Farvel" fra det nye album, hvor den meget elektroniske albumversion havde fået et lidt mere rocket udtryk med "rigtige" trommer. Nummeret, men den tørre åbningslinje "Pænt goddag, pænt farvel, det blev ikke os to alligevel", der også åbner det nye album, fik en god modtagelse trods det seriøse tema. Her brillerede en anden lokal dreng, guitarist Søren Zahle Schou, i øvrigt med flot falsetkor.

Rock bliver elektro bliver rock

Et tidligt højdepunkt var den smukke "For Evigt", hvor programmerede og "rigtige" trommer gik hånd i hånd. Sangen indeholder den spøjse linje "Hjem og sove og så på hovedet i seng", som Sommer har genbrugt fra sit lidt ældre nummer "Rødt Kort" og viser, at han ikke har mistet sin humoristiske sans, knust hjerte eller ej. På det gamle hit "Tigger" fandt Peter Sommer den akustiske guitar frem, men sangen havde samtidig fået en let elektronisk overhaling. I det hele taget havde Sommers ældre, rockorienterede sange fået strejf at hans nye, elektro-orienterede udtryk, mens de nye sange omvendt var lidt mere rockede, end de er på albummet "Alt Forladt". På denne måde fik Sommer sættet til at hænge godt sammen – også bedre end på forårets klubturné, hvor de nye og ældre sange stod mere isoleret over for hinanden som henholdsvis elektronika og rock/singer-songwriter (med et par undtagelser).

Signatursangen "8-6-6-0" blev spillet i en langsommere og mere melankolsk og tangentorienteret version end Sommers solo-udgave og mindede nu om en krydsning af originaludgaven med Sommers gamle band, Superjeg, og Robbie Williams' "Come Undone". Personligt foretrækker jeg up-tempo-versionen fra albummet "Destruktive Vokaler", men den nye fortolkning var da udmærket og fik også gang i fællessangen. Ofte stod publikum dog og lyttede til de let melankolske sange, mere end de sang og klappede med, men mange lyttede til gengæld årvågent.

Den helt afdæmpede "Mod Nye Højder" var et andet højdepunkt med flot, drømmende el-guitarspil fra Søren Zahle Schou, mens "Rødt Kort" blevet fremført i en elektronisk, poppet up-tempo-version, som Peter Sommer selv omtalte som "Italo-disco". Det klædte den i forvejen stærke sang. Som ekstranummer fik vi først Sommers fine fordanskning af Sort Sols "Let Your Fingers Do The Walking", blandet med passager af samme gruppes gamle Det Elektriske Barometer-afslutter "Når Solen Stikker Af", og endelig, med Peter Sommers ord "en håndmad med rock" i form af den halvtunge "Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene". En kraftfuld afslutning på en glimrende, om end ret kort koncert, der inklusive ekstranumre kun fik sneget sig op på 65 minutter. Det var til gengæld kvalitetstid.

Peter Sommer var tydeligvis også tilfreds med publikums opbakning og takkede mange gange for opbakningen. I øvrigt var han ganske velsyngende, med den ikke så store stemme, han nu har – især god i det dybe leje – og hans fire musikere var bundsolide. På sin guitar havde Sommer et klistermærke med påskriften "Ja", og både solist, band og publikum havde også ja-hatten på denne aften – skilsmissesange eller ej. Sommer bliver sikkert snart æresborger i Skanderborg.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA