x
Alabama Shakes: Bøgescenerne, Smukfest

Alabama Shakes, Bøgescenerne, Smukfest

Alabama Shakes: Bøgescenerne, Smukfest

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Et af de mere spændende navne på programmet til årets Smukfest er Alabama Shakes, der ganske rigtigt kommer fra Alabama. Gruppen debuterede sidste år med det solide album "Boys And Girls" og har tidligere kun spillet i Danmark én gang, på sidste års Roskilde Festival. Det er altså et ungt og i danske sammenhænge ret frisk band og ikke nogle af Tordenskjolds Soldater, som ellers ofte indfinder sig i Skanderborg – alle kvaliteter ufortalt.

Alabama Shakes' altdominerende frontfigur er sangerinde og guitarist Brittany Howard. Både musikalsk og visuelt sugede hun opmærksomheden til sig i bøgeskoven, med sin enorme og meget nuancerede stemme og sin robuste fysiske fremtoning. En på alle måder stor personlighed.

Alabama Shakes kommer som nævnt fra de amerikanske sydstater, og områdets musikalske traditioner i form af sydstatsrock, blues, soul og gospel blander sammen i gruppens let retro-orienterede sange, som blev fremført på en eller to elektriske guitarer, bas, trommer og et klassisk Hammond-orgel med Leslie-forstærker. Ikke overraskende er Jack White stor fan af Alabama Shakes, og enhver White-fan bør også kunne lide Alabama Shakes.

Bandet spillede glimrende, men det var Brittany Howard, der trak det store læs. Først og fremmest med sin voluminøse, soul- og gospelpåvirkede stemme, som rummede alle tænkelige facetter – fra den mest nænsomme nynnen over det indsmigrende sensuelle til det hæse brøl, og med konstante vekselvirkninger mellem virkemidlerne. En respektindgydende vokal og en karismatisk performer, der ledte tankerne hen på salig Janis Joplin. Det meste lead-guitar og guitarsoloerne blev også spillet af hende på glimrende vis, og de fire andre musikere havde næsten karakter af statister, om end af den solide slags. De kunne dog også spille både nænsomt og kraftfuldt, med mange dynamiske udsving i de enkelte sange, alt sammen i total symbiose med den hårdtarbejdende og storsvedende Brittany Howard, der mange gange sagde pænt tak (på dansk) til publikum og lod til at være i godt humør.

Meget af tiden var det musikalske niveau meget højt, men der var dog også mere døde øjeblikke. I starten af sættet spillede bandet påfaldende langsomt og tilbageholdende, og eksempelvis den ellers flotte "Rise To The Sun" blev fremført i en usædvanlig fodslæbende version, så man næsten troede, musikerne på scenen – minus Brittany Howard – var ved at falde i søvn. Det havde en tilsvarende effekt på visse publikummer. Senere livede både band og publikm op med en række veleksekverede rock- og bluesnumre, men i slutningen af sættet lagde Alabama Shakes lovlig mange, vuggende ballader efter hinanden, så visse tilskuere igen begyndte at miste opmærksomheden. De blev dog fanget ind i den med den afsluttende, hæsblæsende bluesrocker "Heavy Chevy", og hovedindtrykket var et gedigent band med stærke sange og en forsanger helt ud over det sædvanlige.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA