x
Nine Inch Nails: Hesitation Marks

Nine Inch Nails
Hesitation Marks

Nine Inch Nails: Hesitation Marks

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 02.09.2013
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

Siden Trent Reznor sendte en hær af fans i limbotilstand ved at sætte Nine Inch Nails på pause i 2009, har fokuset været rette mod knap så krasse og adrenalinbrusende udspil. Det være de to anerkendte scores til The Social Network og The Girl With The Dragon Tattoo og samarbejdet med konen på How To Destroy Angels – alle sammen projekter med indfriet potentiale, uden dog rigtigt at få sindet i kog.  

Heldigvis er den fødte agitator med det nihilistiske indblik og udsyn tilbage i front for Nine Inch Nails, og selvom det musikalsk og vokalmæssigt mange steder er mindre brutalt end det, man forventer af bandet, så er gnisten og det indædte fokus i høj grad intakt. Således byder Hesitation Marks både på mange glædelige overraskelser og stemningsmæssig genkendelsesglæde. F.eks. er Copy Of A ikke bare en eminent effektiv single, den eksemplificerer også den ufattelige detaljerigdom, der har gjort Reznor til en af vor tids mest interessante komponister. På All Time Low viser Reznor, at han stadig kan spille sig direkte ind på stripklubberne med et funky beat, der går lige i underlivet på samme måde som gamle sange som Capital G og Closer.

I den modsatte ende af spektret finder man f.eks. den ømme Find My Way og igen modsat af den en sang som Everything, der er bandets måske mest muntre melodi til dato og en sang, der kunne have været et new wave-hit i 80'erne. Og nu vi er ved sange, der kunne have været et hit i andre klæder, så må Satellite nødvendigvis nævnes, for den kunne lige så vel have hørt hjemme i en moderne hiphop-produktion. Måske er det en rest fra Strobe Light-albummet...?

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA