x
Reptile Youth: Teltscenen, Wonderfestiwall, Bornholm

Reptile Youth, Teltscenen, Wonderfestiwall, Bornholm

Reptile Youth: Teltscenen, Wonderfestiwall, Bornholm

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Det var allerede kort inde i koncerten, da det vævre energibundt af en sanger, Mads Kristiansen, uden videre tilløb fløj hen over de forbløffede vagter og landede oven på publikums udstrakte arme. Hans balance var inponerende, som han kom op og stå, og vel at mærke ikke missede en tone i sit opkørte sangforedrag.

Alt imens et af de mere overbevisende orkestre på scenen pumpede en form for dødsdisco iblandet alt fra pubrock à la Ian Dury & The Blockheads over den pureste glam til reminiscenser af progrock. Og dygtigt sammensatte sange på stribe blev sparket ud med en energi og overbevisning af den æterbårne slags, der kan erobre en hel verden. Reptile Youth - Århus-orkester omplantet til København med en hippieknægt fra Svendborg som forsanger og appetit på hele kloden i en mundfuld - var landet for evigt i min bevidsthed.

Her var et orkester, hvor livsgnist var en underdrivelse. Med en sanger, der fik nakkehårene til at stritte, fordi han som en Iggy Pop i Raw Power-perioden var så langt ude over scenekanten mentalt - og fysisk - og konstant ikke bare erklærede publikum og alverden sin kærlighed, men også som skudt fra en katapult adskillige gange kom flyvende som en Spitfire på togt. Meget lige i synet og et skud rock-eliksir af fineste aftapning.

Selvfølgelig er sammenligningerne med en tid, der skriver 1970'erne ikke tilfældig, og snart fik vi da også den lidt atypiske John Lennon-sang fra Imagine-albummet, Gimme Some Truth, som blev sunget overbevisende, men det var især når den pumpende walking bass og tonsediscoslaget på hihatten på 2 og 4 kom ind og den ekstremt effektive dansemusik satte ind med så meget personlig identifikation, at man omgående og for eftertiden vil kunne snakke om en bestemt lyd og stil, som lige netop karakteriserer dette specielle band. Fordi de godt nok låner og øser ud af forbillederne, så det kan ses og genkendes, når man har levet og elsket i de tidssfærer, men som også var blevet til en blanding, som var ny. Og det er stor kunst, specielt når man er så relativt nye, som Reptile Youth er.

Dertil kom at effektive sange som Black Swan Born White, Shooting Up Sunshine og Speeddance i den grad flyttede noget og her efter koncerten står mejslet som et statement fra en dansk gruppe, som har formlen og energien til at nå meget, meget langt.

Ligesom jeg fra nu af vil karakterisere mig selv som fan.

Stor koncert til fantastisk festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA