x
Hawksley Workman : The God That Comes, VoxHall, Aarhus

Hawksley Workman , The God That Comes, VoxHall, Aarhus

Hawksley Workman : The God That Comes, VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Et af Aarhus' mange musikalske arrangementer er "The God That Comes", en enmands-rockcabaret med den canadiske sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Hawksley Workman. Cabareten havde premiere på VoxHall 1. september og spiller igen samme sted 2. september.

"The God That Comes" er baseret på den antikke græske forfatter Euripides' tragedie "Bacchanterne", historien om kampen mellem en grådig og undertrykkende konge og den nye gud, vinguden Dionysos, der får kongens undersåtter til at slå sig løs i en åndelig revolution drevet af vin, sex og ekstase. Dionysos vinder, kan det godt afsløres allerede nu.

Forestillingens instruktør Christian Barry indledte med at opfordre publikum til at gå i baren og forsyne sig med rigeligt med vin, så vi kunne komme i den rette stemning, og det gjorde vi så. Herefter kom Hawksley Workman på scenen og fortalte kort handlingen i den græske tragedie, så vi kunne følge med i cabareten. Et kærkomment tiltag, for det var måske ikke alle publikummer, der kunne deres græske tragedier på fingrene.

VoxHalls scene var omkranset af pærer og et teatertæppe trukket til siden, men ellers var scenografien ganske skrabet og bestod blot af tre mannequindukkehoveder på hver sin stage samt en mannequindukke i fuld figur. Og så Hawskley Workmans instrumenter: to keyboards og et trommesæt, som han skiftede mellem under de enkelte numre, hvor også en akustisk og en elektrisk guitar, en guitarlele, en blokfløjte, en spilledåse, en megafon og store, rytmemarkerende træstave kom i spil.

Hawksley Workman levede op til sit navn og leverede en solid arbejdsindsats, hvor han ofte live-samplede sine instrumenter, så han kunne spillede på flere instrumenter samtidig, til tider tilsat diskrete backtracks med blandt andet beats og mere klaver. Hans stemme var stor, udtryksfuld og nuancerig og fungerede fint i det teatralske, dramatiske univers. Nogle gange var han diskret antydende, andre gange brølede han igennem, sine steder sang han smukt i falset, og visse passager nærmede sig spoken word. Hans tekstudtale var tydelig, så man let kunne følge med i fortællingen i de velskrevne, melodiske og humoristiske sange, og ikke mindst på tangenter var han tæt på virtuos i de ofte klaverdrevne numre. Sange, der både trak på cabaret-traditionen fra Kurt Weill og et mere rocket univers. Musikken og vokalen gav også visse associationer til teatralske sangere som Freddie Mercury, Tom Waits, Roger Waters, Rufus Wainwright og for den sags skyld danske Bjørn Fjæstad fra Baal.

Rent visuelt bestod forestillingen primært af belysninger af de tre mannequinhoveder med forskellige hovedbeklædninger, der illuderede fortællingens forskellige personer. Et højdepunkt indtraf, da Hawksley Workman begyndte at gøre ting ved mannequindukken, jeg ikke skal afsløre her af hensyn til kommende publikummer – men underholdende var det. Det samme var hans behandling af en lille dukke, han pludselig stod med om halsen. Et andet højdepunkt var sangen "Uku-Uku-Ladyboy", en sang om en ladyboy spillet på, om ikke uku-, så guitarlele (den har seks strenge, en ukulele kun fire).

Sangene tog udgangspunkt i den oprindelige historie, men opdateret til nutiden, hvor Worksman blandt andet refererede til moderne kommunikationsteknologi og dens rolle i udbredelsen af seksuelle billeder. Forestillingens pointe var tydelig: At der skal være plads til vinen, rusen, begæret og ekstasen – og seksuelle minoriteter – i en verden styret af økonomiske og rationelle hensyn.

Forestillingen varede kun en time, men det passede sådan set fint til det ret skrabede setup og den trods alt ikke voldsomt komplicerede historie. En time, jeg absolut kan anbefale folk at tage ud af deres liv for at se "The God That Comes", hvis forestillingen kommer i nærheden af dem – for eksempel på VoxHall 2. september. Jeg giver fire ud af seks vinglas. Skål!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA