x
Deep Purple: Perfect Strangers Live

Deep Purple
Perfect Strangers Live

Deep Purple: Perfect Strangers Live

GAFFA

DVD / Eagle Vision
Udgivelse D. 14.10.2013
Anmeldt af
Henrik Friis

Da Deep Purples Mark II-besætning gjorde comeback i 1984, var interessen omkring bandet stå stor, at kun Bruce Springsteen – selv på hype-toppen med Born In The USA - kunne matche turné-efterspørgslen i USA.

Efter 29 år kommer nu denne optagelse af en af comeback-turnéens allerførste job i australske Sydney. Og med masser af smil på scenen - selv mellem sanger Ian Gillan og guitarist Ritchie Blackmore! – ser det hele lykkeligt ud, lige som publikumsmodtagelsen af den hårde rock og de gamle klassikere var enorm.

Kemien fra den kreative storhedstid i 1969-72 var dog ændret: Jon Lords orgel trukket meget mere tilbage, Gillans stemme i kæmpeproblemer i mellemlejet, voldsom Blackmore-dominans, men få mindeværdige soli (skæmmende muted sololyd), meget mindre jam, og så det faktum, at de nye sange - med få undtagelser – i deres fokus på effekt og mastodont-rock ikke i længden kunne matche fortidens perler.

Så nå fortidens niveau kunne gruppen altså ikke, selv om dette hører til de mere positive minder - inden det hele smuldrede igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA