x
The 1975: The 1975

The 1975
The 1975

The 1975: The 1975

GAFFA

Album / Interscope / Universal
Udgivelse D. 09.09.2013
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Hele 16 numre og et åbningstrack, der handler om kærlighed under storbyens neonreklamer. Det er ambitiøse toner fra den debuterende Manchester-kvartet, hvor ingen af medlemmerne var født i 1975.

Hvis man nøjes med at kigge på singleforløberne, lover det også virkelig godt. Chocolate er en fræk indiepopsang, der elegant fletter pot-slang ind i en tidligere P3's Uundgåelige, og Sex er endnu bedre. Et enestående massivt nummer, der skriger metropolstemning a la Bloc Party og guitarmelankoli som Glasvegas i deres korte storhedstid.

Derfor er det også så skuffende, at resten af albummet er noget nær klinisk renset for gode omkvæd, attitude og guitar-gnist. Det er velproduceret, men også noget fersk indierock med fokus på 80'er-synth (Heart Out) og elektriske beats (M.O.N.E.Y.) båret af Matthew Healys stærke vokal.

Der er små fine Foals-klingende optræk til noget på et nummer som Settle Down, men i det store hele lyder albummet mest som det australske 90'er-fænomen Savage Garden forklædt som seje, edgy unge urbanister.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA