x
Turin Brakes: We Were Here

Turin Brakes
We Were Here

Turin Brakes: We Were Here

GAFFA

Album / Cooking Vinyl / Bonnier Amigo
Udgivelse D. 30.09.2013
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Den engelske duo, der i den grad stod i front for de tidligee 00'eres new acoustic movement, har de seneste år levet en mere stilfærdig tilværelse end i tiden, hvor de hang ud i toppen af hitlister.

Og stilfærdige er hvad Olly Knights og Gale Paridjanian er. Grænsende til det kedsommelige. De første par sange på albummet er egentlig ganske fine. Time and Money har en catchy melodi, Dear Dad har et drævende country drive, der klæder de to guitarister og deres backingband, og den helt psykedelisk stenede Blindsided Again er et overraskende sidespring og det eneste tidspunkt, hvor Turin Brakes overrasker lidt på deres sjette album.

Herefter bliver det desværre noget ujævnt og støvet. På numre som Stop The World og Inbetween går der rent Eagles i den, på den pænt kedelige og softrockede facon. Andre steder er det mere moderne americana, der skeles til, uden at det kommer til at virke hverken opløftende eller nærværende, hvilket er et must, når nu musikken lever i så dæmpede rammer.

Pænt og kedeligt. Pænt kedeligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA