x

This is You
Carbon Eyes

This is You: Carbon Eyes

GAFFA

Demo-cd / http://www.facebook.com/thisisyouband
Udgivelse D. 03.10.2013
Anmeldt af
Hansen

Et nyt band fra Thisted, der er så nyt, at de åbenbart kun har ét nummer. Både indsendt og på Soundcloud. Det er ikke en dårlig idé at lave en del numre færdige, før man udvælger tre-fire, der repræsenterer. Lige nu er jeg nødt til at tro, at alle deres sange har det dér upersonlige rum på vokalen, og at alt, de laver, er mikset til telefoner snarere end højtalere. At de ikke rigtig kan skrive en melodi færdig, fordi de hellere vil dvæle ved en langsom opbygning.

Jeg kan også håbe på, at de ting, der egentlig fungerer – for eksempel de diskrete keys og synthbassen – får bedre track at bakke op andetsteds. For der er gode glimt ind imellem, men der er langt derind, igennem specielt vokal-lyden, der virkelig ikke byder lytteren indenfor. Og hvis man laver pompøs og melodiøs postrock, så skal lyden understøtte det storslåede og vidderne, ellers falder det sammen i tom gestikuleren. Det er et ambitiøst projekt, men lige nu er det alt for tidligt at vurdere, om gruppen kan levere varen, eller om de bliver i mellemtonen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA