x

Line Hvid
Demo

Line Hvid: Demo

GAFFA

Demo-cd / https://soundcloud.com/line-hvid/sets/line-hvid-demo
Udgivelse D. 03.10.2013
Anmeldt af
Hansen

Line er sanger i dette syv mand store delvist elektroniske popband. Med tempoet helt i bund og med en melankolsk grundtone er det oplagt at tænke triphop, men der er nogle ting, der skiller sig ud. Det er for eksempel meget håndspillet, og det giver nogle muligheder, som bandet gerne måtte føre mere til dørs.

Det undrer mig, at der ikke er større forskel på de enkelte vers, når man er så mange, der kan variere. Og gruppen er åbenlyst musikalske nok til at kunne gøre det, hvad man kan høre i de flotte instrumental-stykker. Stemningen er fin og piget, uden at det bliver pusse-nusset, men vokalen er det springende punkt. Line har en fin stemme og helt okay fraseringer, en spøjs tysk accent, som jeg godt kan lide og helt okay tekster. Men vokalen er simpelthen for pæn i det lydbillede og får det hele til at virke konservatorie-agtigt og høfligt, hvor det skulle være tankevækkende og subtilt. I det hele taget må der godt komme meget mere kant i mikset, med mere oomph i bassen og støv på strengene. Hiv det ud af kantinen, ud i natten.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA