x
Sleep, You Restless Heart, Lumisokea og Zombie Zombie: Phono Festival, Arkaden og Brandts, Odense

Sleep, You Restless Heart, Lumisokea og Zombie Zombie, Phono Festival, Arkaden og Brandts, Odense

Sleep, You Restless Heart, Lumisokea og Zombie Zombie: Phono Festival, Arkaden og Brandts, Odense

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

Sleep, You Restless Heart (billedet)
****

Som noget ganske nyt har Phono Festival forsøgt sig med et egentligt dagprogram i år, henlagt til Brandts Auditorium, begyndende allerede midt på eftermiddagen. Og skulle der sidde en enkelt læser eller to derude og undre sig over om ikke det kan blive nogle meget sparsomt besøgte koncerter f. eks. en torsdag kl. 15 mens folk stadig er på arbejde eller i skole, så er svaret jo. Den odenseanske trio Sleep, You Restless Heart fik således den måske i virkeligheden lidt tvivlsomme ære at åbne årets festival, kl. 15 om eftermiddagen, på en torsdag hvor resten af Brandts i øvrigt var mere optaget af et par ferniseringer. Hvilket alt sammen betød, at der formentlig højst har været et par og tredive gæster til koncerten.

Men nu handler det jo heldigvis ikke bare om kvantitet, og lad det være sagt med det samme - gruppen leverede en fin koncert, uden i øvrigt at lade sig mærke stort af det beskedne fremmøde og det dårlige tidspunkt. Udstyret med synthesizere, percussion og maskiner af forskellig art gik de tre odenseanere til opgaven, og det at de netop havde meget udstyr med gav en god live-fornemmelse og gav også plads til improvisation undervejs. Det betød også i perioder en lidt mere rodet lyd, netop som følge af et lidt mere kompliceret setup, men det var ikke sådan at man på noget tidspunkt følte at det lydmæssige blev et problem.

Musikken var instrumental og overvejende rytmisk orienteret, ofte med solid inspiration fra halvfemsernes electronica- og acidscener, her og der også tilsat lidt firser-electro. Sine steder kunne det måske minde en smule om nyere Spleen United. Overordnet set var der god variation, der blev vendt forskellige idéer undervejs, hvilket betød at musikken ikke forfaldt til tomgang. Egentlig en skam, at gruppen var sat på så tidligt, for jeg tror de kunne falde i god jord hos det større aftenpublikum også, men det har desværre været Phono Festivals tradition de seneste mange år konsekvent at overlade de dårligste tider til den danske undergrund, i en sådan grad at man med nogen ret kunne mene, at festivalen måske slet og ret skulle lade være med at beskæftige sig med undergrunden herhjemme. Meget gør man godt, men den hjemlige scene har man nok, hånden på hjertet, ikke i de senere år vist den helt store respekt.

Lumisokea
***

Af Phono Festivalens noget bombastiske programbeskrivelse fremgik det, at den italiensk-belgiske duo Lumisokea var et 'industrielt møde mellem elektro-akustisk techno og moderne klassisk musik' - og så skulle man jo umiddelbart tro, at her var tale om et uhelligt ægteskab mellem Throbbing Gristle, Front 242, John Cage og Steve Reich. Det var det ikke. Selv samme program talte også om klagende cello og medtagne klavertoner. Det var det heller ikke.

Lumisokea optrådte i komplet mørke borset fra to lyskegler, der bevægede sig stille op og ned i rummet, hvilket fungerede fint og stemningsfuldt. Man lagde også stemningsfuldt ud rent musikalsk med kosmiske klange af ambient karakter, men der gik ikke længe før det hele blev styret i retning af bundsolid electronica. Her var skæve takter og synkoper, ingen melodiske eller harmoniske variationer eller permutationer, for nu at forblive i den bombastiske tone, men en ofte gentaget højfrekvent figur over sub-bas og snublede rytmik. Og det var faktisk det. Lyden var god og såre afmålt - det skal duoen have, og dårlig musik var det bestemt ikke. Men efterhånden som seancen skred frem tog anonymiteten til. Det var produktionsteknisk veludført, men det var desværre ikke særlig spændende i længden - det var den gode smag, velafmålt og doseret, lige til hornbrillen.

Med andre ord; jeg har mødt både Karlheinz Stockhausen og Laibach på et toilet (til den nysgerrige læser; nej, desværre ikke samtidig), så jeg vil gerne skrive under på, at det her var bestemt ikke noget industrielt møde med moderne klassisk musik. Mindre kunne sagtens gøre det, og nogen dårlig oplevelse var koncerten ikke. Ej heller mindeværdig.

Zombie Zombie
****

Franske Zombie Zombie gik på Arkadens scene med nogen forsinkelse, men de var værd at vente på. Nu var der dukket godt med folk op, og gruppen bad alle rykke tættere på, hvilket var en god ting, for det skabte en intens kontakt mellem musikerne og de første rækker, som også begyndte at bevæge sig efterhånden som koncerten kom i gang.

Scenen var mildt sagt godt fyldt ud, for ikke alene var der et imponerende setup af analoge synthesizere, der var også hele to trommesæt, og det hele blev taget i brug. Musikken var meget live, en sjov blanding af noget, der kunne lyde som Tangerine Dream fra senhalvfjerdserne rørt op med Add N To (X) og spredte elementer af Krautrock, måske ikke mindst pga. brugen af de akustiske trommer. De to trommeslagere supplerede generelt hinanden godt, om end man også, hvis man skal være striks, må pointere at de ikke altid var helt tight i forhold til hinanden. Dog ikke i en sådan grad at det blev et egentligt problem.

Lyden af de analoge synthesizere var meget gennemtrængende, og det fungerede godt, for de kom virkelig til deres ret, hvad enten der var tale om kværnende filterbas eller langt-ude-i-rummet leads, og mange passager havde en direkte medrivende karakter, hvilket man også kunne fornemme på publikum, som tog rigtig pænt imod franskmændene.

Sidste nummer trak nok lidt for længe ud, med lidt for konsekvent gentagelse af samme afsluttende passage, men helhedsindtrykket forblev stadig meget positivt. Zombie Zombie fik sparket gang i en fest, men med en anden form for elektronisk musik end den man måske typisk forbinder med fest og farver. Her var meget langt fra Bacardi-reklamer; og tak for det!



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA