x
Folkeklubben: Walthers Musikcafé, Skanderborg

Folkeklubben, Walthers Musikcafé, Skanderborg

Folkeklubben: Walthers Musikcafé, Skanderborg

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Arkivfoto

Den fandens formidable trio, Folkeklubben, er efterhånden synonym med dette lands flittigste orkester. Tourbussen nåede kun at være parkeret i 12 dage efter en hæsblæsende sommerturné, inden landevejen endnu engang kaldte på det, jeg vil vove at benævne som nogle af arvtagerne til at føre den danske folk-pop-rock sikkert videre. I klubben går både tekst og melodi kærligt arm i arm. Der er kort sagt nosser i det, de drenge har kørende. Onsdag aften i bedste sendetid var turen så kommet til Walthers Musikcafé på hovedgaden i Skanderborg, der kunne bryste sig af stort set at være fyldt.

Jeg havde været meget spændt på aftenens seance. Naturligvis på grund af Folkeklubben, men også fordi jeg tidligere på året var til en ærgerlig koncert samme sted. En decideret røvtur, fordi det fremmødte publikum brugte deres tid på at snakke hele aftenen ihjel. Denne gang havde spillestedet så fået hængt små plakater op, der opfordrede publikum kun til at snakke i begrænset omfang. Hvorfor ikke bare bede dem om at klappe helt i? Heldigvis blev snik-snakken ikke noget nævneværdigt problem, selvom jeg i koncertens første sang kunne iagttage tre kværnende kvinder foran mig, hvor den ene højlydt lige skulle fortælle om sin nyindkøbte drink i baren.

Folkeklubben udgav i foråret debutalbummet "Nye Tider", og det kan man jo et eller andet sted fortolke, som man lyster. Yes, albummet er samfundskritisk, men måske har forsanger, tekstmager og profet, Kjartan Arngrim, et eller andet sted også forudset de nye tider i den danske musikverden, hvor klubben i den grad har lagt sig i front. Onsdag aften på hovedgaden i festivalbyen gav Folkeklubben lige omkring fem kvarters musik, der inkluderede hele debutalbummet og lidt ekstra fyrværkeri. Fra starten med debutalbummets titelsang, den hjemstavnsrefererende "Nye Tider" over lidt mere stille "I Vejen" med Rasmus Dall som koncerten igennem gav os fornem underlægning på sin elektriske guitar. Kjartan Arngrim på akustisk guitar og aktivt snakketøj var som altid et forrygende bekendtskab og brugte god tid til at fortælle røverhistorier mellem numrene.

Klubben til dit folk – og folket i din klub

Mange anmeldere har brugt spalteplads på sammenligninger mellem Folkeklubben og diverse koryfæer i dansk musik. Den med Kim Larsen er nok ikke helt ved siden af, i hvert fald melodisk. At klubbens tekster så har langt mere at byde på, er en anden sag. Der er referencer til så forskellige verdenshjørner som Kierkegaard og Picasso, men samtidig bliver teksterne centreret som noget, det er muligt at forholde sig til som lytter. Dermed bliver det folkeligt på en forjættende måde, hvor lytteren søreme også skal tænke sig lidt om.

Et af hovedspørgsmålene i den lille klub er, om man er i det for pengene, eller om man er en af drengene. Det blev hurtigt kastet på bordet i Skanderborg, og "For Pengene" tog plads ret kort inde i sættet. En såkaldt publikums-pleaser af de store, og de fremmødte gav da også efter med aftenens indtil da største tilkendegivelser. Klubben består bare af de tre herrer – Kjartan Arngrim på den akustiske guitar, Rasmus Dall på elektrisk guitar og så ikke mindst tusindkunstneren Rasmus Jusjong på slagtøj i alle afskygninger, og derfor kunne man godt frygte lidt for musikkens spændvidde, men de bekymringer blev smidt væk, som koncerten skred frem.

Glade melodier og lidt mere mørke træk i andre med Dalls guitar som tropsfører. Jeg har efterhånden oplevet Folkeklubben live en del gange, men denne aften i Skanderborg var klart den bedste. Hvis man har været med fra begyndelsen, er det utroligt at opleve den enorme udvikling i musikken. Som noget nyt spillede de tre superhelte minsandten Thåströms smukke "Sönder Boulevard", der med sine utallige referencer til København var fornem at høre i Folkeklubbens version, og den efterfølgende "Her Tilbage Igen", aftenens eneste nye sang, bekræftede blot, at vi kan se frem til opfølgeren til debutalbummet.

Publikum havde svært ved at slippe folkets klub, og som ekstranumre fik vi vel nok de to største modsætninger i hele bandets repertoire. Først den knusende smukke "Klokkerne Ringer", hvor var totalt ro i lokalet, hvorefter "Fedterøv" smadrede det hele på den fede måde. Denne trio tager os tilbage til der, hvor vi var engang, men samtidigt er det så vedkommende, at dansk musik ikke skal leve uden.

Folkeklubben er på turné frem til starten af november – læs mere her.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA