x
Diverse kunstnere: Dagen Før, Teaterkoncert Kim Larsen, Aveny-T

Diverse kunstnere, Dagen Før, Teaterkoncert Kim Larsen, Aveny-T

Diverse kunstnere: Dagen Før, Teaterkoncert Kim Larsen, Aveny-T

Anmeldt af Gudrun Hagen | GAFFA

Instruktør Elisa Kragerup har igen kreeret en lille genistreg med teaterkoncerten "Dagen Før", hvor Aveny-T, som det første teater nogensinde, har fået lov at lege med sange og tekster fra Kim Larsens 40 år lange solokarriere. Meget sammenligneligt med hendes forløsning af Anne Linnet-universet i "Hvid Magi" på Betty Nansen Teatret i 2010 bliver man også her inviteret indenfor i et aparte, skævt univers, der på en gang er dybt fjollet og aldeles rørende.

Skuespillerne er iklædt hvide heldragter, der uværgerligt får dem til at minde om en flok afblegede teletubbies, og scenografien er holdt enkel. Et lille legetøjstog kører rundt om scenen aftenen igennem og sammen med et bugnende væld af kufferter, slår det rejsetemaet an. Vi er ganske enkelt på tur i Kim Larsens bagkatalog, og det betyder minder og historier. For langt de fleste af os har den selvudnævnte gamle hankat været lydtapet for vores liv, og der er taget mange friheder og gjort vilde krumspring for at undgå, at det hele ender i retro-kitsch og nostalgi.

Frie fortolkninger

Hvis man er meget ortodoks omkring de traditionelle Larsen-sange, er denne forestilling derfor muligvis hård kost, for der bliver i den grad leget med tingene – numre blandes, tekster skrives sammen, og fortolkningerne ligger til tider milevidt fra de oprindelige. Det hele er dog gjort med stor respekt for grundtonen i det larsenske lune, og heri ligger genialiteten. For hvor kan man dog slippe af sted med meget, når blot originalforlæggenes ømme gennemslagskraft matches i ridtet ud ad de vilde tangenter.

Det er lidt af en bedrift at give nationalklenodier som "Rita" nyt liv, men det er ikke desto mindre det, der sker, når kækt klaver og tralalej-omkvæd får lov at danne rammen for en bavlende, håbløst naiv og "out of key"-frontvokal. Nummeret starter absolut lavkomisk som en selskabssang "gone bad", hvilket får samtlige publikummer til at knække sammen af grin, og ender i gammeldags visestil med trompet, kontrabas og cancan fra de sparkedragtsklædte skuespillere, der lige så smittende får hele salen til at klappe i takt.

"Stille i verden", der leveres som en stille vuggevise, afbrydes på samme måde af et grotesk, rasende og spruttende råbevers, og titelnummeret "Dagen før" blander med største selvfølgelighed marchtrommer og linedans på kufferter. Det skrøbelige går således hånd i hånd med det kraftfulde, og her får vi også godt med spade så at sige.

Løg og tårer

"Kvinde min" var aftenens højdepunkt for undertegnede. Udsat for rå mængder af løg står Rikke Bilde (der ligesom Kitt Maiken Mortensen også var med i "Hvid magi") og synger tudende og helt uimodståeligt – alene på en kuffert. Tempoet holdes nede, og der er en tilbageholdt intensitet hos Bilde, der får undertegnede til at tænke på en sanger som Kira Skov. Tunge taktfaste trommer akkompagnerer den hjerteskærende staccato-sætning: "Og du er sta-dig-væk ak-ku-rat lige så smuk, som al-ler-før-ste gang du kys-sede mig", der gentages i næsten det uendelige. Det er stærkt, og – også lidt på grund af løgene – er der ikke et øje tørt.

Numre som "Tarzan Mama Mia" med sin showstemning og sit forførende fællesskab, "Mig og Molly" der kører trubadur-derudad med akustisk guitar og godt med rytme samt "Forklædt som voksen", der med balloner og tubablæs kærligt minder os om, at vi skal huske at lege, fungerer også bragende. Til gengæld forråder Jimmy Jørgensens affekterede vokal i "Frøken Sauterne" det fremragende nummer lidt ved at gøre det mere klovnet end inderligt. Men det er en undtagelse i den ellers så imponerende balancering mellem netop disse yderpunkter, der aftenen igennem forbilledligt har formået at dramatisere melankolien i det muntre hos Larsen.

Vores nationalskjald får med andre ord godt med kant via de pudsige indfald i denne moderne opsætning, og det uden at give køb på den brede folkelige appel. Det er også noget af en linedans, og det er endog rigtig godt gået.

Der sluttes af med "Om lidt" med alle mand på scenen. Et forventeligt og virkningsfuldt punktum for en fremragende forestilling.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA