x
Diana: Perpetual Surrender

Diana
Perpetual Surrender

Diana: Perpetual Surrender

GAFFA

Album / Jagjaguwar
Udgivelse D. 19.08.2013
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Toronto er en talentfabrik af dimensioner, når det kommer til skæv og anderledes musik. Byen leverer interessante navne i linde strømme, og seneste skud på stammen er Diana - en trio, der hyppigt hjælpes af altmuligmanden Paul Mathew, der også har været inde over The Hidden Cameras), men som reelt består af trommeslageren Kieran Adams, saxofonisten Joseph Shabason (der gav en hånd med på Destroyers lille mesterværk Kaputt (2011)) og sangerinden Carmen Elle.

Diana spiller kølig og gådefuld synthpop, der har rødder i 80'erne, men som fremstår forfriskende og let futuristisk. Debutalbummet egner sig med sit luftigt drømmende og ofte relativt ambiente format mere til eftertænksomme stunder i hjemmet end dansegulvet i byen, men midt i al intimiteten er der plads til boblende basgange hér og dér. Carmen Elles behagelige stemme er et nydeligt aktiv albummet igennem, men fremhæves må også titelnummerets fremragende saxofon-solo. Perpetual Surrender synes ikke fuldstændig at udfolde Dianas potentiale, men det er et flot og krystalklart værk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA