x
Diverse kunstnere: Newbees Festival, Studenterhus Aarhus

Diverse kunstnere, Newbees Festival, Studenterhus Aarhus

Diverse kunstnere: Newbees Festival, Studenterhus Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den aarhusianske Newbees Festival har siden 2008 årligt præsenteret en todages festival med grupper og solister fra det danske vækstlag – navne, som ofte siden har markeret sig stærkt på den danske og i nogle tilfælde også den internationale musikscene. Således har festivalen gennem årene lagt scene til kunstnere som Quadron, New Politics, The Rumour Said Fire, CODY, Sebastian Lind, Treefight For Sunlight, Wafande, Ulige Numre og Linkoban, bare for at nævne nogle. Det kan altså godt betale sig at lægge vejen forbi, hvis man vil høre morgendagens stjerner – så det gjorde GAFFA også i år, da festivalen åbnede fredag med følgende lineup: Goldie Chorus, De Dødelige, Karl William, Sekuoia og Baby In Vain.

Goldie Chorus ***

Aftenens første band var Goldie Chorus. Gruppen er i studiet et soloprojekt for sangeren og keyboardspilleren Emil Davidsen, men live – til bandets kun anden koncert nogensinde – udvidet med yderligere tre musikere, blandt andet Emils bror Jeppe. De to har en fortid i hedengangne Let Me Play Your Guitar og spiller også live med Indians. Musikalsk befandt vi os heller ikke så langt fra Indians i kraft af musikkens elektroniske og let melankolske elementer, men Goldie Chorus var dog noget mere rocket og groovy med en tung og solidt spillende rytmesektion. Trommerne var tight og til tider synkoperede, og bassen, der var mikset langt frem i lydbilledet, ofte småfunky trods sangenes relativt langsomme tempi.

Den dansable bund stod i effektiv kontrast til de drømmende guitarpassager, atmosfæriske synths og bløde vokaler, hvor Emil Davidsen ofte blev bakket op af bassisten på fint kor. Leadvokalen var dog et svagt punkt i den ellers lovende musik. Den var simpelthen for anonym, og det gjorde det ikke bedre, at den ofte blev efterbehandlet af forskellige elektroniske filtre. Goldie Chorus er muligvis inspireret af den såkaldte shoegazer-scenes forkærlighed for udflydende vokaler – det tyder de sfæriske guitar- og synthpassager også på – men de ret minimalistiske kompositioner var trods alt ikke helt spændende nok til at kompensere for den spage vokal. Som sagt var det dog kun gruppens anden koncert, så de kan sagtens nå at indhente det forsømte.

De Dødelige ****

Oven på eftertænksom elektrorock var der nu dømt blød pop, da De Dødelige indtog scenen. Duoen alias keyboardspiller og programmør Ulrik Schultz og sanger Andreas Ringblom var udvidet med en trommeslager på elektronisk trommesæt, og så blev der ellers krænget følelser ud fra scenekanten. De Dødelige lægger sig lige i slipstrømmen af tidens følsomme pop fra navne som Burhan G, Noah og Rasmus Seebach med melankolske melodier og tekster om hjerte og smerte, dog tilsat elementer af elektronika og r&b og fremført i langsomt tempo, der også gav visse associationer til et navn som The Weeknd. Gruppens sæt var simpelthen lutter ballader.

Sangene var melodiske og særdeles iørefaldende, og der er masser af kommercielt potentiale i gruppen, der allerede har været opvarmning for Marie Key og har skrevet kontrakt med den danske afdeling af det multinationale pladeselskab Sony Music. Andreas Ringblom har også en solid, lys, tilpas følsom stemme, men den blev dog udsat for lidt for meget Auto-Tune og andre effekter, og på et tidspunkt gik det så galt, at bandet måtte starte et nummer forfra, fordi Auto-Tune-knappen – som Andreas Ringblom selv betjente – var blevet skruet for langt op. En bøf, der blev taget med et smil, både på scenen og blandt publikum.

Man kunne ønske sig lidt større variation i gruppens musik – for eksempel et par numre i bare lidt højere tempo – måske et "rigtigt" instrument eller to mere og ikke mindst lidt mindre Auto-Tune, men ellers er banen kridtet op for De Dødelige til et solidt gennembrud på den danske scene. Numrene har hitpotentiale, og den bløde mand er åbenbart det, de unge piger – og mange andre – vil have.

Karl William ****

Vi fortsatte i et beslægtet, dansksproget område, dog tilsat mere rap fra aarhusianske Karl William, der havde medbragt en mand på computer og diverse elektroniske effekter. At en del af den elektroniske, småmelankolske musik var backtracks, forsøgte de dog ikke at skjule, da et af numrene bare fadede ud, som var det et playbackshow på tv i 80'erne, vi var vidne til. Karl Williams vokal var dog live nok, selvom den også var udsat for en elektronisk effekt – dog ret diskret.

Netop vokalen var højst interessant, fordi Karl Williams vokal i lighed med et navn som Drake vekslede umærkeligt mellem rap og solid soulsang. Hans tilbagelænede rapflow sad, hvor det skulle, og der var spændende detaljer i teksterne, for eksempel en sangtitel som "Kostumeramt". I det hele taget er Karl William yderst lovende, selvom det kunne være spændende at se ham med et rigtigt band. Han har i øvrigt allerede vakt interesse hos de meget aktive Cheff Records. I hvert fald skulle han optræde til efterfesten til Cheff Records' Store Vega-fest få timer efter Newbees og forlod derfor Aarhus umiddelbart efter at være gået af scenen.

Sekuoia ****

Herefter var det tid til Sekuioa alias keyboardspilleren og elektronikamusikeren Patrick Alexander Bech-Madsen. Da jeg sidst så og anmeldte ham, på VoxHall i Aarhus i marts som opvarmning for Veto, havde han medbragt en trommeslager på elektronisk trommesæt. Denne gang var bandet udvidet med yderligere en guitarist, og det gav et meget mere nuanceret udtryk end ved den føromtalte koncert. Musikken var stemningsfuld, repetitiv og ret minimalistisk elektronika, næsten instrumental bortset fra nogle stemmesamples, både fra Patrick Alexander Bech-Madsen og fra computeren, og til gengæld tilsat spartansk, men filmisk og meget stemningsfuldt guitarspil.

Sine steder var musikken præget af en meget dyb elektrobas, der gav den et både dystert og dansabelt element, andre gange var den mere svævende og afslappet. Udpræget iørefaldende var den ikke, men alligevel detaljerig og behagelig på en måde, der fik mig til at vippe med foden og smile forholdsvis bredt. Sekuoia skal senere på efteråret på Danmarksturné med MØ, hvor de forhåbentlig kan vinde flere fans.

Baby In Vain ****

Klokken var nu 00.30, og sidste band var klar til at gå på scenen. Baby In Vain har fået masser af opmærksomhed gennem det sidste år i både ind- og udland, blandt andet for flere singler, for en turné som opvarmning for The Floor Is Made Of Lava og for en række festivalkoncerter, blandt andet på Spot og Roskilde 2013. Baby In Vain spiller tung og aggressiv rock inspireret af 90'er-grunge og stoner-rock, blandt andet navne som Mudhoney og Kyuss, og det gør de godt. Besætningen er to kombinerede sangerinder og guitarister i front og en trommeslager bagude.

Scenelyset blev slukket og erstattet af fem skarpe projektører bagfra, og dermed kom Baby In Vains frontfigurer Andrea Thuesen og Lola Hammerich til at stå som to silhuetter, der spillede deres tunge riff og skarpe soloer med stor præcision – ofte ansigt til ansigt. Rollen som leadvokalist og leadguitarist skiftede løbende, mens den anden så sang kor og spillede rytmeguitar, og de gjorde det begge godt. Vokalerne var relativt uskolede og punkede, men det gjorde ikke noget i det beskidte univers, Baby In Vain udfolder sig i.

Baby In Vain lagde ud med nogle forholdsvis hurtige og lette sange, inden musikken gradvis blev langsommere og tungere, og det var en god måde at indføre publikum langsomt i gruppens univers. Efterhånden kom der gang i en decideret moshpit foran scenen, og dermed sluttede første dag af Newbees Festival med en gedigen koncert med et band, der har både har solide sange i ærmet og spiller godt og grimt på samme tid.

Alt i alt en helt fin aften med fem lovende danske navne på den danske musikscene trods et desværre lidt sparsomt publikumsfremmøde. Kommericelt set har De Dødelige det største potentiale, kunstnerisk imponerede især Karl William og Baby In Vain, men ingen faldt igennem. Interessant nok var aftenens eneste kvindelige indslag, Baby In Vain, det mest hårdtslående band, mens flere af de øvrige orkestre præsenterede bløde mænd i forskellige varianter. Kom så ikke og sig, at kønsrollerne ikke er under opløsning.

Newbees Festival fortsætter lørdag den 28. september i Studenterhus Aarhus med følgende navne:

21.00: Young Dinosaur

21.50: So-So Echo

22.50: Taragana Pyjarama

23.45: The Minds of 99

00.35: Broke

01.20: Afterparty i samarbejde med Namunël

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA