x
Nephew: Stadium Arena Fyn, Odense (turnéstart)

Nephew, Stadium Arena Fyn, Odense (turnéstart)

Nephew: Stadium Arena Fyn, Odense (turnéstart)

Anmeldt af Stine Lykkebo | GAFFA

Bandet er kendt for deres absurde sangtekster, deres bragende trommer og deres råbende mandekor. De har skabt et originalt Depeche Mode-inspireret rockunivers, så selv en moderat rocklytter aldrig er i tvivl om, hvorvidt sangen i radioen er fra Nephew. I november 2012 udkom de med deres femte studiealbum, "Hjertestarter", som de turnerede med hele vinterhalvåret. I går åbnede de dørene for deres nye "Hjertestarter Arena Tour" – efter eget udsagn den største produktion, et dansk band nogensinde har arrangeret på dansk jord.

Over 4000 mennesker har sluset sig ind i den fynske arena i Odense. I den store indgangshal byder et øhav af barer og merchandiseboder det opstemte publikum velkommen. En lastbil står parkeret, indrettet med både bar, dj og dansegulv – den er allerede gyngende fuld, selvom festen endnu ikke er startet.

Når man har optanket fadøl og shot på reagensglas, kan man begive sig ind i nabohallen, hvor en tribune står klar til dem med trætte ben, og hvor en skare af trofaste fans tidligt har stimlet sig sammen om den ulmende scene.

Opvarmningsband i kjole og hvidt

Da klokken har slået, træder tre velkendte fyre endelig ind på scenen. To af dem er klædt fint på i både hvid skjorte og sorte bukser, seler og sløjfe. WhoMadeWho har fået æren af at varme instrumenter og gæster op denne aften.

Efter en halv times spilletid må opgaven siges at være løst. Deres glasskrøbelige falsetter klirrer eminent på trods af et par mikrofonproblemer, og graderne i hallen stiger. Spotlysene løber om kap med de aggressive elektrotoner, så selv epileptikerne danser med.

Deres nephewianske synthesizer og skæve lyrik bringer alle ører i den rette stemning til dagens hovedmenu – et fantastisk valg af opvarmningsband.

"Veeesterhav!"

Kun et hvidt lærred er at se på scenen, da frontløbersinglen fra albummet, "Hjertestarter", bølger ud i hallen med de hårde, taktfaste trommerytmer akkompagneret af Nephews råbende herrer. "Veeeeesterhav, kom nu og blæs mig i gang." Scenen er tom, men bandet ses som skygger gennem det tynde stof.

De trækker tiden ud. Men da bandets frontfigur og forsanger, Simon Kvamm, synger hele tourens nøgleord, falder tæppet og bandet blusser op bag: "Hjertestarter!"

Han slår ud efter publikum med en voldsom armbevægelse og de iskolde bølger, der også pryder albumcoveret, bruser på de mange LCD-skærme. "Odense, er I klar?!" Koncerten er pure ung, men bandet er krævende fra start. Kvamm får fra første nummer delt vandene i to, så højre og venstre side af hallen skiftes til at råbe "hjertestarter!" og kaste armene op mod scenen.

Efter at have leveret "De Satans Hæmninger" lukker Kvamm op for sine sorte talegaver. "Er I klar til at blive nusset? Og til at få en lammer? Til at blive kildet under hagen? Er I klar til at blive rørt ved? Har I lavet jeres lektier? Vi er nået til side 4 – klappet." Han tager sit velkendte keyboard over skulderen og lægger op til "D.T.A.P" – publikum er på med det samme. 4000 mennesker klapper i takt.

Efter "Worst/Best Case Scenario" annoncerer Kvamm, at det er tid til et par gamle sange. Der bliver spillet "Læsterlige Klø", og på "Blå & Black" er Henriette Sennevaldt fra Under Byen inviteret med.

Nephew rammer en perfekt vekselstrøm af nyt og gammelt. Publikum udbryder en larmende grimasse af forløsning, ligegyldigt hvilken sang der sættes på. Til "Va Fangool!" er der ingen, der står stille. Alle hopper. Også dem, der sidder på tribunen.

Deres helt egen superliga

Under hele koncerten er publikum en grådig, umættelig masse, men der er heldigvis forberedt adskillige snacks til at fodre af med. Undervejs overrasker bandet ved at forsvinde fra scenen og dukke op på et rundt plateau midt i mængden af mennesker. Her sidder de på hver sin høje taburet og spiller en lettere akustisk udgave af "Mexico Ligger I Spanien". "Sådan har man aldrig set Nephew før," triumferer Simon Kvamm.

Bandet trækker sig tilbage til den store scene, på nær Simon Kvamm, der giver et solonummer af "Søndagsbange" ved klaveret. Hele vejen fra koncertens start til spotlyset slukkes, underholder han – ikke kun med sin sang. Han fortæller om sangene, der på trods af de skizofrene tekster lige pludselig får et klart budskab. Især dvæler han ved "Klokken 25", der ikke blot er en kærlighedssang, men en sang, der hylder desperationen ved tanken om at leve den dag, ens livs kærlighed er død og borte.

Et andet enormt højdepunkt på aftenen er, da "Superliga" brænder igennem. Denne aften får vil lov at høre originaludgaven af det nummer, der efterhånden er blevet kastet i mange forskellige retninger. Igen står publikum lykkelige og klapper den indgroede rytme: Klap – klapklap – klap

Johnson bydes velkommen, og hans overlegne attitude med kasketten på skrå blander sig med de autoritære, uniformerede nevøer. Parterne spiller deres feature "Statusopdaterer At Jeg Statusopdaterer", en cocktail der er rystet flot sammen. De får begge tilpas plads, og hver deres unikke stil kommer til orde. Der kunne godt have været et bedre sammenspil mellem Simon Kvamm og Johnson, men ellers et udmærket indspark, der når langt ud over scenekanten.

Johnson er ikke den eneste, der blander sig med Nephews univers. Herrerne spiller det folkekære og tilsyneladende savnede "Movie Klip", og nummeret glider elegant over i "Personal Jesus". Et kort cover fra deres beslægtede kammerater Depeche Mode.

Publikum er som ustyrlige hooligans på et fodboldstadion, og romerlyseffekten sørger bandet selv for med rødt spot og en masse røg. Kvamm får startet et kampråb: "We will, we will Nephew!" Han stopper ikke, før han er tilfreds. Til gengæld belønnes de råbende tilskuere med sættets sidste nummer: "007 Is Also Gonna Die".

Nephew når nye højder

Bandet forlader scenen, men kommer hurtigt tilbage igen, og efter at have spillet "Bazooka" trækker Kvamm endnu en overraskelse ud af den sorte skjortes ærme. Han har forinden koncerten lyttet en masse videoer igennem og udvalgt én kvinde fra Fyn – en kvinde, der været til 96 Nephew-koncerter – som skal indtage Marie Keys plads i duetten "Gå Med Dig". Hun gør det rigtig godt og krediteres med et stående bifald, som var hun sangerinden med proptrækkerkrøller og briller.

Simon Kvamm er stadig ikke færdig med at eksperimentere. De forlader brat scenen, da "Igen Og Igen Og" ebber ud – uden et ord. Nu kommer opvarmningen tilbage! WhoMadeWho indtager endnu en gang scenen, denne gang i selskab med en flok piger og drenge fra Svendborg Ungdomsskole, der har været med i opstarten af Nephews nye projekt "Musikstarter". Drengene trommer, og pigerne synger kor. Nephew kommer tilbage og giver den en allersidste gang op med "Hjertestarter".

Hvis man ikke allerede har optaget Nephew og deres nye album i blodårerne, så skal jeg love for, man fik den indsprøjtning i går. Koncerten havde en lidt doven start, men den må næsten skrives på publikums egen regning. Nephew leverede fra start til slut og trak publikum i kort snor med hele vejen. Selvom hallen ikke var fyldt, var der ikke plads til publikums energi og den fantastiske fest, de famøse nevøer fik sparket i gang.

De eksperimenterede, kaste nye bolde i luften og inddrog deres fans, som jeg sjældent har set til koncerter før. Point for mod, for nytænkning, for originalitet og for et publikum, der kunne hver en linje af de sorte tekster. Jeg må tage hatten af.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA