x
Ásgeir Trausti og Hannah Schneider: VoxHall, Aarhus

Ásgeir Trausti og Hannah Schneider, VoxHall, Aarhus

Ásgeir Trausti og Hannah Schneider: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Sidsel Thomassen | GAFFA

"Vi er meget overraskede over at se så mange her i aften", sagde Asgeir Trausti omtrent halvvejs inde i koncerten. Men det er ikke så mærkeligt igen, for den kun 21-årige sanger og musiker har på ganske kort tid gjort sig bemærket som en af Islands mest lovende kunstnere. Han har opnået enorm succes i hjemlandet, hvor debutalbummet "Dýrð í dauðaþögn" satte rekord i 2012 og blev den hurtigst sælgende debut i Island nogensinde. Selv hvis man tæller store succeser som Sigur Rós, Björk og Of Monsters And Men med i regnskabet.

Forventningerne til aftenens koncert måtte derfor siges at være relativt høje. Og de blev indfriet. VoxHall var proppet til randen med forventningsfulde ansigter, der også havde opsnappet rygtet om den talentfulde musiker med den fantastiske stemme. Ansigtstrækkende forvandledes fra forventningsfulde til opmærksomme, da koncerten gik i gang, uden at Ásgeir og hans fire musikere endnu var kommet på scenen. Lyden af den genkendelige stemme og klangen fra et dybt mandekor blæste ud af højtalerne, alt imens instrumenterne stod og ventede længselsfuldt. Nøgent og fint.

De opmærksomme ansigter forvandledes til jublende, da det fire mand store band trådte ind på scenen med Ásgeir i front. Den lettere forsagte og generte frontmand, som alle fremmødte var kommet for at se og høre, syntes først en smule beklemt ved situationen, men beviste gennem hele koncerten en musikalsk arrogance blandet med menneskelig ydmyghed. Ingen påtagethed og ingen leflen for publikum – lige bortset fra den obligatoriske slåen-over-i-dansk på frasen "Månge tåk skål I håve." Men forventes det ikke også af en islænding?

Hovedpersonen selv startede ud på klaver, alt imens hans fire musikere henholdsvis talte en trommeslager, en bassist og to på synthesizer. En forholdsvis rolig begyndelse, men da Ásgeir på tredje nummer fattede guitaren, og der yderligere blev byttet lidt rundt på instrumenterne, kom der for alvor gang i foretagenet. Rummet blev fyldt af den vaskeægte folk-basker "Sumargestur", hvor en country-inspireret guitar lagde bunden for en yderst fængende melodi. Herefter ytrede den flotte og veltrænede unge Ásgeir et ydmygt tak, der udløste et sus gennem salens fremmødte kvinder – og mænd.

Koncerten blev beriget med sange på både islandsk og de nye, engelske oversættelser. Publikum (jeg selv inklusive) viste dog mest begejstring for originalteksterne på modersmålet, der også var i klart overtal. Her mærkede man en uovertruffen sikkerhed i vokalpræstationen, der spændte vidt og vakte associationer til Bon Ivers Justin Vernon, James Blake og en snert af norske Thomas Dybdahl, dog uden på nogen måde at være uoriginal. Ásgeir var sin egen og med sine små fraseringer i tekstenderne fortryllede han de fremmødte med sin fantastiske stemme.

Specielt balladen "Hærra" gav anledning til fordybelse og indlevelse blandt publikum, og her leverede Ásgeir nok aftenens bedste vokalpræstation. Derudover brillerede han på den fængende "Heimförin", hvis dybe elektroniske bund fungerede yderst godt. Også den helt nye "Oceans Motion" blev taget godt imod af publikum, men da hitsinglen "Leyndarmál" rundede en fin aften af, var der ingen tvivl om, at genkendelsen glæde blev vakt og både publikum og band shinede.

Scenelyset slukkede, men klapsalverne fortsatte taktfast og gennede bandet ind på scenen til et ekstranummer, hvor både tempoet og lysshowet fik et ekstra nøk opad. Og da dette nummer var slut, havde publikum endnu ikke fået nok og fortsatte klapsalverne. Til sidst kom en taknemmelig Ásgeir ind på scenen og annoncerede, at han faktisk havde spillet alt, hvad der var at komme efter.

En fin afslutning på en aften, hvor en ung sanger og musiker med et helt usædvanligt talent viste VoxHall, at en af fremtidens helt store stjerner hedder Ásgeir Trausti og kommer fra Island. Der er plads til forbedring og mere sceneerfaring, men oplevelsen var ægte, og det var musikken også. Han er sin egen, og når det kobles sammen med et musikalsk talent af denne kaliber, så kan man ikke andet end smile, når man vender snuden hjem.

Opvarmning: Hannah Schneider ****

Den danske sangerinde Hannah Schneider havde fået æren af at varme op for Ásgeir Trausti denne aften. Hun har to album på bagen, hvoraf det seneste "Me Vs. I" fik fem stjerner af GAFFAs anmelder Signe Bønsvig Wehding under overskriften " I kampen mellem Hannah og hende selv kommer hun ud som en facetteret vinder."  Til aftenens koncert var sangerinden alene på scenen med sin sampler, hvor hun loopede sig igennem fem sange og fik én kvinde til at lyde som et helt orkester.

Stemmen var og er, som altid, fantastisk, og den storsmilende og ydmyge Schneider fik et godt tag om publikum efter et par sange. Specielt på sangen "In The Line Of Fire" kom sangerindens stemme virkelig til sin ret og fik meget mere bund og dybde, hvilket virkelig var en fordel. Hendes sangtekniske snilde imponerede publikum og undertegnede, og alt i alt var det en vældig positiv oplevelse at lægge øre til Hannah Schneider.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA