x
Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante: Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante

Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante
Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante

Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante: Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante

GAFFA

Album / Artsound Creation
Udgivelse D. 07.10.2013
Anmeldt af
Ivan Rod

Søren Raaschou er en (forholdsvis ukendt) dansk jazzguitarist. Travis Laplante en (forholdsvis hip) amerikansk jazzsaxofonist (i hvert fald i Brooklyn). Sidstnævnte var i 2012 artist-in-residence i Danmark, og det var i forbindelse hermed, at han og Søren Raaschou gav en række koncerter. Og indspillede et album, live. Det er dét album, der hermed er blevet tilgængeligt.

Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante er eksperimenterende, avantgardistisk instrumentaljazz, som vægter lyden, det skæve, det kantede, snarere end det stringente, melodiske, tilgængelige. Og dét i sig selv er ære værd. Dét, at musikerne i improvisationens øjemed sigter mod noget originalt, nybrydende, nøgent snarere end noget umiddelbart forståeligt. Problemet er bare, at live-musikken – i album-formatet – kommer til at fremstå som introvert, grænsende til indifferent over for lytteren. Det er tænkeligt, at den fungerer live – on stage. Men i album-formatet bliver den for indadvendt.

Tracks som Power to the Max og Bottom Up byder ganske vist på antydninger af en melodi, men albummet som helhed efterlader det indtryk, at musikerne har været mere optaget af egne navler end af "dialog" med publikum.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA