x
Peerish: Mezzosphere

Peerish
Mezzosphere

Peerish: Mezzosphere

GAFFA

Vinyl + download / Stimuli
Udgivelse D. 06.09.2013
Anmeldt af
Ras Bolding

Bag Peerish gemmer sig Per Bloch, men på albummet Mezzosphere medvirker også en stribe gæsteartister undervejs.

Det er dog Bloch selv helt alene på albummets åbningsnummer, Euphoria, i ganske bogstavelig forstand, idet alle lyde på nummeret er skabt vha. af hans egen stemme, samplet og bearbejdet elektronisk sammen med produceren Noah Rosanes, hvilket måske ikke overraskende sender lidt tanker i retning af Art Of Noise, Jean Michel Jarres Zoolook og Björks Medulla.

Albummet veksler mellem forskellige former for electropop og synthrock, her og der med afstikkere i retning af filmisk electronica, spøgelsespiano, og et enkelt nummer, Vanilla Mantis, minder mig i den grad stemningsmæssigt om temaet til Rosemary's Baby. Hvis vi lige skal helt rundt om oplagte inspirationskilder, så bør også Martin Hall nævnes.

Man kan måske godt høre, at der er flere forskellige gæstemusikere i spil, men jeg synes, der holdes en god tråd musikken igennem - en god balance mellem variation og så et personligt musikalsk udtryk. Folk med interesse for synth, electronica og/eller skæv popmusik bør ganske bestemt give albummet et lyt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA