x
Darkside: Psychic

Darkside
Psychic

Darkside: Psychic

GAFFA

Album / Matador
Udgivelse D. 10.10.2013
Anmeldt af
Simon Nathanael

Debutalbummet fra Jaar og Harrington lader fortsat vente på sig, selv efter du har sat pladen på. Det døsige, 11 minutter lange åbningsnummer Golden Arrow tager sig ekstraordinært god tid med sin prog-rockede, orgel- og støj-drevne intro, mens avantgarde-celloakkorder bryder lydtågen i ny og næ. Kun funk'en i Harringtons guitar-figurer holder albummet fra at blive et regulært psykedelisk rock-trip, mens det sløve beat på alle fire taktslag, der ligesom på duoens ep fra 2011 fungerer som albummets stabiliserende køl, holder herligheden på sin vuggende kurs.

Den til tider lidt for grumsede sangskrivning på The Only Shrine I've Seen og Greek Light står i samhørig kontrast til den dragende melodik og melankoli på Paper Trails og albummets juvel Freak, Go Home. Men selvom Nicolas Jaar i sit uselviske, musikalske eksperiment er gået hen og blevet det wunderkind, som vi danskere forgæves gik og håbede, at Mike Sheridan skulle blive, så er Darkside-debuten ikke helt så memorabel, som vi også gik og håbede, at dén skulle blive.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA