x
When Saints Go Machine og CTM: VoxHall, Aarhus

When Saints Go Machine og CTM, VoxHall, Aarhus

When Saints Go Machine og CTM: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Sidsel Thomassen | GAFFA

Drengene fra When Saints Go Machine har siden dannelsen i 2007 arbejdet sig op gennem den danske musikscene og står i dag tilbage som et levende bevis på, at hvis man blander hårdt arbejde med talent, så kommer man langt. Efter udgivelsen af den selvbetitlede ep fra 2008 modtog de den prestigefulde og karrierefremmende pris P3 Talentet ved P3 Guld. I 2010 stod de så på Orange Scene og åbnede den sagnomspundne festival med et smalt bagkatalog over for kritiske fans og anmeldere. GAFFA gav dem dengang tre stjerner for præstationen, men siden er det regnet med anmelderstjerner, og i aften er ingen undtagelse. I år har de udgivet deres tredje album "Infinity Pool" og har for alvor markeret sig som Danmarks elektro-pop-mastodonter – og gedigne livekunstnere. Aftenens koncert er en del af en længere Danmarksturné.

Efter opvarmningen (CTM. Det kommer vi til) blev der trukket et scenetæppe for. Ti minutter senere blev det trukket fra igen. Publikum jublede. Så blev de stille. Så snakkede de. Og ventede. Efter yderligere tyve minutter stoppede snakken, og VoxHall blev forvandlet til en sitrende gryde, da de fire gutter fra København trådte ind på scenen og indtog deres respektive instrumenter. Publikum var, efter den veltilrettelagte ventetid, mere end klar til at modtage Silas Moldenhawer på trommer, Jonas Kenton på synthesizer og vokal, Simon Muschinsky på keys og ikke mindst forsanger Nikolaj Manuel Vonsild.

Aftenens koncert startede med nummeret "Infinity Killer" fra det nyeste skud på albumstammen, "Infinity Pool." Nikolaj Vonsilds vokal fyldte rummet på fineste vis. Hans luftige, stærke og samtidig helt unikke stemme blev akkompagneret af de øvrige, tight-spillende bandmedlemmer. Lyd og lys faldt i hak fra start. Det gennemtænkte lys-laser-show bragte klubstemningen ind i salen fra første nummer og fortsatte koncerten ud. Små sporadiske og velplacerede lyskilder fyldte scenen såvel som rummet og ledsagede de tunge beats, der konstant bragede ud af højtalerne.

Aftenens tredje nummer, "Mannequin", der ligeledes er fra den nye plade, blev også modtaget med kyshånd. I det hele taget var der samlet set god stemning omkring alle aftenens musikalske fremføringer. VoxHall peakede dog for første gang ægte, da "Mannequin" gled over i det formidable hit "Church And Law." Det udløste jubel. Herefter, og koncerten ud, blev Nikolaj Vonsilds bevægelige og rytmefulde korpus fremhævet af to projektører, der, med rette, satte fokus på den yderst kompetente frontmand.

Bevægelse, indlevelse, tilstedeværelse og en fantastisk her-gider-jeg-faktisk-godt-at-være-attitude var blandt kodeordene, ikke bare fra Vonsild, men fra alle fire bandmedlemmer, der berigede os fremødte yderligere med en klædelig og dybfyldt ydmyghed over for deres publikum. "Det virkelig svedigt at komme ud af øvelokalet, hvor der drikkes kulsort Nescafé dagen lang, og så opleve det her," ytrede Vonsild til publikum med et smil på læben.

Da hittet "Kelly", der ligesom "Church And Law" også er fra When Saints Go Machines roste 2011-album "Konkylie" kom, skulle vi opleve aftenens første og eneste fællessang. Første og eneste, fordi det i virkeligheden er svært for almindelige dødelige at synge med på Vonsilds høje vokal. Men med "Kelly" har de skabt en sang, der også i fremtiden vil vække genkendelsesglæde blandt publikum. Det blev i hvert fald bevist her til aften, hvor en fin overgang mellem de høje toner og de (sjældnere) dybe toner blev hjulpet på vej af publikum.

Fredagens koncert blev rundet af med "Slave To The Take In Your Heaven" og en opfordring til merchkøb og hyggesnak. Det stopper, i mine øjne, aldrig helt med at være en smule usejt, og Nikolaj Vonsild ytrede da også, at merch-delen "var lidt ligegyldig".

Lyset gik og de gavmilde klapsalver forvandledes efterhånden til ét stort, ensartet og taktfast klap, hvilket fik When Saints Go Machine tilbage på scenen til et ekstranummer. Her blev "Add Ends" taget under kærlig behandling og endte i en udvidet, rocket og overlegen musikalsk afslutning på, hvad der må siges at være en virkelig fin liveoplevelse. Sættet var strategisk godt skruet sammen. Publikum blev på taktisk vis ledt ud i klap og jubel ved hjælp af bandets indlagte stop, pauser og overgange – både fra et beat til et andet, men også fra sang til sang. Det kaldes vist crowdcontrol af format.

Velspillet og veltilrettelagt show.

 

Opvarmning: CTM **

When Saints Go Machine har valgt at medbringe Cæcilie Trier og hendes projekt CTM som opvarmning på deres Danmarksturné. Trier er tidligere medlem af hedengangne Le Fiasko og medlem af Choir of Young Believers. GAFFA kvitterede med fire stjerner, da hun tilbage i 2012 udgav sin første ep under aliasset CTM. Hovednavnets udvælgelse, bagkataloget og den udmærkede ep-anmeldelse gjorde, at undertegnede havde visse forventninger til aftenens opvarmning. De blev desværre ikke indfriet.

De 25 minutter var som en indelukket elevatortur. Man stod bare og ventede på at komme ud. Publikumskontakten var aldeles begrænset, og både Trier og Rasmus Valldorf, som til anledningen var med på samplere, trommemaskiner, keyboard og sang, virkede begge introverte og indelukkede i både det personlige og musikalske udtryk. Det var meget beskedent med bevægelse og indlevelse. De ellers fine og 80'er-agtige produktioner druknede i rummet, og vokalen var, for at sige det lige ud, ret tam. I virkeligheden kunne det lige så godt have været baggrundsmusik fra et anlæg, hvilket sjældent er et godt tegn til en liveoptræden, hvor der gerne skal tilføjes en ekstra dimension – eller fire. Jeg håber og tror på, at Cæcilie Trier og co. kan gøre det bedre end det her.

Se flere turnédatoer med When Saints Go Machine og CTM på GAFFA Live

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA