Michael Falch: Sommeren Kom Ny Tilbage

Michael Falch
Sommeren Kom Ny Tilbage

Michael Falch: Sommeren Kom Ny Tilbage

GAFFA

CD / A:larm Music
Udgivelse D. 21.10.2013
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Vi Er Her Endnu hedder en af sangene på Michael Falchs 12. album i eget navn. En sang, der lyder let om hjertet og er et livsmanifest af de lysere, der akkompagneres af en melodisk rock. Jo, Michael Falch er her endnu, og at tolke på Sommeren Kom Ny Tilbage, så er det en sanger, der er lidt overvældet over livets forunderligheder. Sagt med andre ord, så har Michael Falch bevæget sig væk fra de mere mørktonede og krasse sange, som han nøjsomt har helliget sig siden sit "rockcomeback" Falder Du Nu?, hvor han tændte for eksplosionen med bandet Boat Man Love.

Det er stadig guitaristen Lars Skjærbæk, som er Michael Falchs tætteste samarbejdspartner, men de har nu vendt blikket mod lysere tider. Man kan også sige, at Michael Falch er vendt tilbage til sin mere lysende sangskrivning, der ikke er bleg for at betræde klichéernes allé.

I modsætning til ungdommens tungt flyvende Michael Falch passer strygere og patos bedre til en reflekteret og moden herre, der står ved sig selv og sin livsglæde. Michael Falch kammer dog ikke over i jubeloptisme og erkender åbent, at han bliver Svar Skyldig. Eftertænksomheden og tvivlen hæger sig nemlig stadig ved sangskriveren, selv om han også kan bryde ud i en uforbeholden hyldest til København på en ret sentimental måde i sangen Hovedstaden.

Sommeren Kom Ny Tilbage lykkes ved, at enderne samles for Michael Falch. Lyset mødes ukompliceret med mørket, og det står sådan set okay til hos Falchen. Det formår han som sangskriver at formidle på bedste vis.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA