x
Madsen, Møller & From: Skanderborg Kulturhus

Madsen, Møller & From, Skanderborg Kulturhus

Madsen, Møller & From: Skanderborg Kulturhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Arkivfoto

I min musikkalender er en meget glædelig tilbagevendende begivenhed mødet med Madsen, Møller og From. En trio, der har spillet sammen siden engang før krigen, og stadig giver de os forrygende oplevelser. En oplevelse milevidt fra skønsang, korrekthed, playback og maskinmusik. Madsen og drengene er kompromisløs rock'n'roll med akustiske guitarer, energi, cognac og en ægthed, som kun er tre mestre værdige.

Torsdag aften havde banden fundet vej til et udsolgt kulturhus på hovedgaden i Skanderborg, som i nogle timer blev omdannet til et mekka for Madsen-fans og andet godtfolk. Den vestjyske verdensmand har altid været sin egen herre. Lige siden debuten for mere end 30 år siden har Madsen haft sin egen niche i dansk musik. Totalt uforligneligt, men stadig med en eller anden form for folkelig appel.

Efter tourmanager Henrik Laurvig havde budt velkommen, overtog Madsen, Møller og From de bonede gulve. Forsangeren fortalte, at på denne tour levede bandet sundt, og backstage var der både kirsebær, jordbær…og Carlsberg. Efter aftenens første grin af et uendeligt antal af slagsen satte d'herrer musikken i gang med titelnummeret fra "Nattegn". En forventelig start på koncerten, eftersom skæringen har åbnet de seneste mange års koncerter – og det der med ændringer i programmet er ikke noget, man har særligt meget af i Madsen-land.

Lidt var der dog i forhold til sidste år, og i første afdeling fik vi blandt andet en forrygende omarrangeret version af vestjydens sidste værk, nemlig singlen "Det Lysner". Ikke nogen banebrydende sang, men stadig med flere glimt af Madsens udlængselspoesi. Den fungerede formidabelt som en sumpet, beskidt satan. Trioen er eksperter i at omdanne de elektriske sager til betagende ballader, og den decideret skaldede "Vi Gi'r, Vi Ta'r" fra poetens seneste skive var også sumpet, og det var absolut her, Madsen var – og er – bedst. I sådanne sange er Johnny Madsen musikkens svar på Salvador Dali med syrede lyriske perler på tørresnoren.

Historiefortæller i verdensklasse

En stor del af trio-aftenerne har altid været Madsens historiefortællinger. Han elsker at fortælle, og publikum slubrer det i sig – og med god grund. "Verdens bedste historiefortæller" er et prædikatet, man sagtens kan hæfte på rockmusikeren, og denne torsdag med tidlig spilletid fik vi da også de sædvanlige Madsen-historier, men glædeligt blev der også præsenteret nye fortællinger. Madsen viste en timing af Guds nåde, og koncerten lå ofte på grænsen til at være ren stand up. Et eksempel:

"Der fødes en socialdemokrat hver time, så jeg kan kun sige til de unge her i salen ... brug kondom".

Første sæt bød på få overraskelser, andet sæt på absolut ingen. Samme sætliste som sidste sæson, og med højdepunkter som "Grand Menu" og ikke at forglemme en guddommelig "One Man Band", hvor guitarguden over dem alle, Knud Møller, gav os en midtvejssolo, jeg ikke tør begynde at beskrive her. Jeg kan blot konstatere, at manden gang på gang leverer ting og sager på den guitar, der er ude af denne verden, og det gjorde han også denne aften i Skanderborg, som i disse tider var Jyllands musikhovedstad.

Efter den, i mine øjne, faldefærdige "Færgemand" blev holdet klappet ind til to ekstranumre, men inden fik vi en lille torsdagsjam med blandt andet Chuck Berrys "Sweet Little Sixteen" og temaet til "Olsen Banden". Dejlig løssluppen session inden afslutningen med en tur på motorvejen og "Johnny B. Goode". Ligeså forudsigeligt, som at Madsen ikke har fået vasket hår hele ugen, men folket elskede det, og det ellers lidt tilbageholdende Skanderborg-publikum endte i kollektiv ekstase. For mig, som har hørt trioen utallige gange, var det ikke nogen hellig aften, men stadig et bevis på, at Madsen og drengene er noget unikt i dansk musik.

PS: Madsen, gamle dreng, tak for Skanderborg, men send nu et par af de sædvanlige på pension.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA