x
Signe Svendsen: Musikhuset Aarhus, Lille Sal

Signe Svendsen, Musikhuset Aarhus, Lille Sal

Signe Svendsen: Musikhuset Aarhus, Lille Sal

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Arkivfoto

Hun var for en del år siden den danske darling i dansk musik, da hun kvikkede nu hedengangne Rollo & King gevaldigt op i forbindelse med et par album og en forrygende optræden til specielt det internationale Melodi Grand Prix i 2001. Det endte med en andenplads, men gruppen forsvandt hurtigt fra bevidstheden hos den danske befolkning. For mit vedkommende er det samme gældende omkring fredagens koncert med Signe Svendsen og band, der var en meget seriøs kandidat til at være ringere fredagsunderholdning end "Vild Med Dans". Lille Sal i det fine hus var ellers godt fyldt, og sjovt nok var hovedparten af de fremmødte netop nævnte danseprograms målgruppe. Svendsen har med sin tilstedeværelse i forskellige tv-programmer også delt godt ud af sig selv, hvilket med garanti har været – og er – gavnligt for den musikalske karriere.

Bakket op af et yderst velspillende hold med Søren Poulsen på trommer og brødrene Troels og Lars Skjærbæk på henholdsvis bas og guitar/mandolin skulle man tro, at aftenen kun kunne blive fed. Forsangerens to soloalbum er måske ikke i verdensklasse, men har alligevel nogle rigtig gode melodier og ikke mindst en ægthed, som på ingen måde kom til udtryk live. Vi fik mulighed for at høre alle sangene fra Svendsens seneste udspil, "Kun De Faldne Rejser Sig Igen" samt en del af sangene fra den efterhånden tre år gamle debut.

Der blev lagt ud med en meget lang countrysag i form af "Gaderne Er Dine", der desværre ikke tændte noget håb om en fed aften. Forinden havde forsangeren, som hun i øvrigt gjorde flere gange under koncerten, leflet for publikum på en sådan måde, at det tangerede det usmagelige. Allerede fra start med noget lidt usammenhængende snak om Peter AG og sol over Aarhus, og om hvor dejligt det bare var at se publikum. Så spil dog musik i stedet for. De stille sager var søvndyssende som et godt sovemiddel, men heldigvis havde Svendsen og bandet også de mere hurtige sange i ærmet. Det løsnede op med indslag som blandt andet "Ingen Som Os", hvor Lars Skjærbæk havde fået fat i mandolin, der gjorde udtrykket tåleligt.

Faldne fortællinger

Signe Svendsen har stået i lære hos en af landets bedste fortællere, Niels Hausgaard, men hendes egne fortællinger var flere gange tåkrummende og af en så ligegyldig karakter, at min sidemand og jeg flere gange sad målløse. Man skulle ellers tro, den gode Hausgaard havde lært lidt fra sig. Det var så tydeligt at se og høre, hvor perfektionistisk Svendsen er i det musikalske, og et par små chancer blev først taget hen imod afslutningen af hele koncerten, hvor den akustiske guitar blev smidt, og vi fik en herlig løssluppen – selvfølgelig med forbehold – "Ny Passager". Det perfektionistiske tog Svendsen også med over i sin historiefortælling, så det kom til at fremstå alt for iscenesat og uden personlighed. Værst var det i en alenlang historie om bandets optræden til en kvindemesse, hvor historien røg ud på et uforklarligt sidespor og aldrig kom tilbage.

Aftenen bød på en fin omgang C. V. Jørgensen i skikkelse af "Pligterne Kalder", hvor Signe Svendsen endnu gang viste sine enorme kvaliteter som sanger. En del af hendes egne sange, eksempelvis "Raske Skridt" og "Dansen" med klichéfyldte tekster, hænger desværre bare så meget i bremsen, at de negativt ladede tillægsord tager over, og det gjorde det ikke bedre, at flere numre blev fremført med lange instrumentale introer og outroer. Andet sæt var første omgang om igen, men fine sange som "Hjemløse Hjerter" og afslutningen med Svendsen alene på scenen i "Dagen Er Reddet" var lyspunkter i en koncert, der bestemt blev holdt oppe af et velspillende band, men Svendsen – drop nu flinkeskolen og kom ud i den virkelige musikalske verden.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA