She Talks: Heroine

She Talks
Heroine

She Talks: Heroine

GAFFA

CD / Egen udgivelse
Udgivelse D. 27.10.2013
Anmeldt af
Espen Strunk

She Talks, alias sangerinden Inge Poulsen og makkerne Henrik Madsen og Jens Poulsen, debuterede for to år siden - samme år som den åndbeslægtede landsmand Emma Acs charmerede mangen en anmelder med sin debut Champagne. Og nu, hvor She Talks er klar med album nummer to, er associationerne atter oplagte.

For også her diverteres med en sødmefuld popmusik med klare hilsner til tresserne, ringlende guitarer, kælen ungpigevokal og bittersøde tekster. She Talks er efter eget udsagn inspireret af lige dele The Byrds og Beach House, og udmeldingen giver et udmærket billede af bandets placering mellem fortid og nutid – selvom jeg ikke umiddelbart hører meget McGuinn/Crosby på albummets 11 skæringer.

Bedst er bandet, når de lader den atmosfærisk-anakronistiske pop flyde frit fra de håndspillede instrumenter – mens forsøgene udi et mere synth-poppet univers efterlader et lettere anonymt indtryk. I begge tilfælde tages stikkene dog hjem af den charmerende – på en plade, som er netop det: Charmerende. Hverken mere eller mindre.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA