x
Niels Skousen med band: Paletten, Viborg

Niels Skousen med band, Paletten, Viborg

Niels Skousen med band: Paletten, Viborg

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Arkivfoto
 
Folk er - som såvel Jim Morrison som Mr. Poxycat har påpeget - mærkelige. Her kommer en af landets stærkeste sangskrivere og giver sin første koncert med fuldt band i et par år, og så har blot små hundrede mennesker løst billet til det lille spillested Paletten i det centrale Viborg.
 
Hvor der er plads til godt det dobbelte, og Skousen som sædvanlig er omgivet af et hold yngre og yderst kompetente musikere - den faste guitarist Jonas Struck (fra det trioformat, Skousens sædvanligvis optræder i), I Got You On Tapes Jacob Funch med flere.
 
Sensitiv sangskat
 
Den efterhånden 68-årige sangskriver træder op omkring otte, klædt helt i sort og parat til at præsentere et udpluk af sin skiftevis - og indimellem på samme tid - skarpe og sensitive sangskat. Lægger for med den blå ballade "Du gav mig himlen" efterfulgt af den mere dramatisk rockende "Kælderen" - og så er hovedlinierne i det poetiske-musikalske univers trukket op:
 
Fra hjertets labyrint (som han synger et sted i aften) til foruroligende snapshots fra en samtid, som Skousen - stadig - insisterer på at forholde sig til. Ikke polemisk eller politisk som sådan, men gennem et personligt prisme."Jeg interesserer mig for omverdenen. Og for subjektets stilling i forhold til omverdenen," sagde Skousen, da jeg talte med ham for et par uger siden, op til turnéen.
 
Hvad han mener, står klart, da han i aften over to gange tre kvarter udfolder det, som ikke bare er et centralt træk ved Skousens sangskrivning, men en kardinaldyd i den reflekterende rockmusik i bredere forstand: Den sømløse sammenskrivning af det personlige og det almene.
 
Verden betragtet fra subjektet Skousens perspektiv: Han udlægger sin egen historie, men får ved samme lejlighed fortalt (fragmenter af) sin generations - og om det at være menneske i almindelighed.
 
Livet er kort
 
"Det er ikke så tit, vi laver kopier, men i aften har vi éen med," siger Skousen og fortsætter "....af den gamle hyggeonkel og ballademager John Mogensen." "Livet er kort" følger, og det er et lille kunststykke: Hvad der ved koncerten i Århus i foråret var en munter parentes, har i aften fjernet sig definitivt fra det (med Torben Billes ord) bodegajoviale forlæg og er i Skousen og bands levering inde og røre ved noget der gør ondt:
 
Livet er kort, livet er kort
Tænk dig godt om
Før du sløser det bort.
Graven er sort, graven er sort, 
Var der mon ting, 
Som du ikke fik gjort?

Tømte du dit glas i et muntert lag?
Tænkte du kun på den næste dag?
Elskede du den pige, hvis blod stod i brand?
Lod du hende gå til en anden mand?
 
"Vi har drevet det så vidt, at vi har en ny sang med," erklærer Skousen efterfølgende og med nyskrevne "Smil eller dø" er vi tilbage ved tiden og ved tingenes tilstand, som både er komplekse og konkret:
 
Jo mere du har 
jo mere er du i spil
Jo mere du er
jo mere er du til
 
Med "Mester Lukas" griber Skousen længere tilbage i bagkataloget, og bandet kommer for alvor i spil; det er en forsmag på koncertens egentlige tyngdepunkt, som skal vise sig at ligge i andet sæt. Her foldes formatet for alvor ud, idet det berømte fokus synes at indfinde sig, og Skousen viser hvad han kan i regulært rock-regi:
 
Trioen, som han sædvanligvis optræder med, er glimrende. Men sangene selv har i den grad formatet til at blive skudt ud over rampen med bas, trommer og elektriske guitarer i et musikalsk univers, hvor ikke mindst Bob Dylans bluesrock synes at kaste skygger. 
 
Rammer rent
 
Da bandet er tilbage på scenen efter en lille pause, og lydmanden har fundet ud af at få slukket pausemusikken, lader Skousen titelnummeret fra "Lyt til din coach" efterfølge ditto fra comebackalbummet "Dobbeltsyn." De skarpe, poetiske oneliners står i kø; er hovedpersonen lidt famlende i sin snak mellem numrene i aften, rammer sangene selv rent: 
 
Vi taler ikke om økonomi eller ideologi
Nej, den tid er forbi
Vi er frie på markedet
på en skala fra et til ti
 
"Tidens tog" følger, og skulle nogen endnu være i tvivl om ikke blot sangskriveren, men også performeren Skousens format, sættes der trumf på med den inderligt vemodige "Roser og sne." Eller, som Skousen præsenterer den i aften: "Om kærligheden, som både kan være kold som is og varm som det røde blod."
 
Momenter
 
Funch får lov at folde sig ud på slideguitar i "God aften Danmark," hvorefter det er Strucks tur til at brillere i en dramatisk udlægning af "68." Vanen tro - for ja, det er sgu snart ti år siden, Skousen vendte tilbage til scenen - afsluttes aftenen med en rearrangeret "Isabel" fra klassikeren "Herfra hvor vi står" Og tilsidst tjener en fin versionering af titelnummeret fra samme som ekstranummer.
 
"Der skulle helst være ting, der smelter sammen, når man spiller musik. Det er jo hele glæden ved det. Både at musik og ord smelter sammen, at subjekt og objekt smelter sammen, at man smelter sammen med et publikum", sagde Skousen i ovennævnte interview op til turnéen.
 
Nuvel, den store symbiose med publikum ved cafebordene i Viborg udeblev måske nok i aften, og de mageløse momenter var netop dét - momenter. Det er dog i den sammenhæng værd at notere sig, at sammenligningsgrundlaget her ikke er revl og krat på den danske musikscene på et givent tidspunkt, men derimod kun Skousen selv, og den lille håndfuld sangskrivere, som lægger samme poetiske format for dagen. Og det blev vi om ikke andet mindet om i Viborg i aften.
  

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA