x
Burhan G: Store Vega, København

Burhan G, Store Vega, København

Burhan G: Store Vega, København

Anmeldt af Mathias Brok | GAFFA

Der var proppet til bristepunktet, da Burhan G gav den første af to Københavnerkoncerter i Store Vega. Den udsolgte koncert var del af hans "Release tour" i forbindelse med det fjerde album, "Din For Evigt" som kom på gaden i starten af oktober. Og med den udgivelse forventede man personlig sang i smørtenor-stilen, tilsat flygel og strygere. Og selvfølgelig også et par gæsteoptrædener.

Før showets start var scenen skjult bag et hvidt forhæng. Pludselig var der spot på. Burhans silhuet tonede frem bag tæppet og blev ledsaget et af aftenens ledemotiver – hvinende ungpige-stemmer. Introen, der derefter fulgte var instrumenta og satte stilen for resten af aftenen med en rocket sound, der mindede om Prince og the Revolution og andet godt fra firserne. Lyden var også mere rocket, end man er vant til at høre, og for eksempel "Karma" og "Jeg Vil ha' Dig For Mig Selv" i denne udsætning klædte Burhan godt. Det virkede, som om han var i sit bedste element her, hvor der var lidt flere boller på suppen.

Aftenen bød dog også på passager, hvor Burhan kun var ledsaget af en akustisk guitar eller synth og keys. Stemningen skulle tages lidt ned i et mere melankolsk og indadvendt følsomt mode, men her kunne man godt savne flygel- og stryger-opsætningen, som Burhan havde, da han spillede til The Voice '13 i Tivoli for nylig.

Og så var der lydmæssigt meget af tiden dét problem, man oplever til mange popkoncerter: Af frygt for lydhuller skrues alting alt for højt op. Resultatet er, at der ikke er meget plads tilbage i det trængte lydbillede. Det var en fyldig stadionlyd, men det var lidt på bekostning af de forskellige instrumenters lydlige selvstændighed. I løbet af koncerten klarede det op, men ellers vaklede Burhans ellers så stærke vokal under trykket fra den stadionprægede lyd.

Pop kan godt have et budskab

Performer-fodfæstet skulle også lige findes i den første del af koncerten. Burhan trissede nærmest febrilsk rundt på scenen og prøvede at få øjenkontakt med snart set alle publikummer i den forreste ende af salen. Af og til virkede det en smule overspillet, og det ville have været mere effektfuld, hvis han fokuserede mere på sangene og deres budskaber. Fokus røg også lidt for mig, når han lod publikum synge nærmest hver anden linje af en del af sangene. Det kan være effektivt, når fansene kan synge med på teksterne, men der var for meget af det. Og i talen mellem sangene var der begyndelsesvis rigeligt mange klichéer og en overflod af ord som "København, kan I høre mig?" og "Kærlighed". Som showet skred frem, virkede Burhan dog mindre og mindre påtaget, så måske var det bare nerverne, der skulle rystes af.

Mod begyndelsen på enden af sættet havde Burhan fundet varmen og roen og virkede mindre påtaget. Så da Shaka Loveless ud af det blå pludselig var på scenen, og de sammen fremførte "Verden Drejer", spillede det hele, som det skulle. Gæsten affødte en tilfreds trampen i gulvet blandt publikum, men højdepunktet resulterede desværre i, at publikum mistede opmærksomheden på Burhan bagefter, da han stillede sig om bag en synthesizer og sammen med keyboardspilleren leverede en følsom og minimalistisk udgave af "Tænk På Mig". Og så var det lidt ærgerligt, at der ikke var flere gæsteartister på scenen. "Mest Ondt" blev kun fremført med en backtracket Medina. Og det samme galt "Tættere På Himlen", som var uden Nik & Jay.

...Men er først og fremmest underholdning

Det var en forlænget udgave af sidstnævnte sang, der sluttede hoved-sættet af. Her leverede Burhan aftenens absolut bedste og mest veloplagte fraseringer. Som klimaks for koncerten fik det kvindelige publikum hvad de (bogstaveligt talt) havde skreget på hele aftenen – et styk bar overkrop og en hånd i buksekanten. Før og under ekstranummeret "Lever For Dig" var de første folk dog allerede på vej ud. Derefter kom dog et gevaldigt sing along-brag med coveret "Jeg' I Live" og en hyldest til alle forbillederne med Helmig og Salomonsen i front. Aftenen sluttede således med, at taget lettede, og teenagedrømmene fløj mod stjernerne.

Koncerten var en gennemgang af samtlige sange fra den nye plade i samme rækkefølge som på pladen, med et par afstikkere undervejs til lidt ældre hits (det vil sige fra tredje plade). Det var udelukkende sange fra efter gennembruddet på dansk med det selvbetitlede tredje album. Det blev spillet i bedste Revolution-stil, og Burhans band skal virkelig have ros. Ikke alene spillede de skarpt som studiemusikere, de var faktisk også næsten endnu bedre end hovedpersonen selv til at gejle folk op, når de sang med på teksterne, og opfordrede til klap og vinken og deslige.

Generelt bød koncerten på en forfriskende rocket livelyd, og håndværket fejlede bestemt ikke noget. De følsomme sange blev dog ikke båret lige så meget, som de kan, når Burhan G performer uden for mange forstyrrende elementer. Det er derfor lidt et tveægget sværd at bedømme koncerten. Dels var der pop og fællessang for alle pengene, men fokus røg for mig en del gange, selvom jeg gerne ville rives med. Koncerten får tre stjerner, fordi det egentlig var jævnt god underholdning, men den ramte ikke der, hvor det gør mest ondt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA