x
The Veils: VoxHall, Aarhus

The Veils, VoxHall, Aarhus

The Veils: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

London-baserede The Veils er ikke hyppige gæster på disse kanter. Gruppen er af NME blevet kaldt "muligvis planetens mest undervurderede band", og de sælger da heller ikke hverken plader eller koncertbilletter i stor stil, selvom de ofte får ganske flotte anmeldelser. Deres seneste album, "Time Stays, We Go" fra april måned i år har i skrivende stund end ikke et selvstændigt engelsk Wikipedia-opslag, hvilket i vore dage er nogenlunde ensbetydende med, at man ikke eksisterer. På VoxHall var også kun cirka 100 personer mødt op, selvom det ifølge sanger og sangskriver Finn Andrews var bandets første besøg i Danmark, siden de blev opløst og gendannet med en ny besætning i 2004-2005.

Første gang, The Veils besøgte Danmark, var som opvarmning for The Raveonettes i 2004, hvor de spillede på VoxHall og Vega. Jeg så og anmeldte den førstnævnte koncert og husker ikke meget fra den, men kan læse mig til, at jeg ikke var imponeret dengang. The Veils er dog vokset med opgaven og har udgivet flere absolut udmærkede plader, og Finn Andrews lovede publikum sange fra alle gruppens fire album, nu hvor gruppen endelig var kommet til landet.

Finn Andrews er The Veils' ubestridte frontfigur. Hos ham er sløret løftet, og følelserne dirrer i hver celle af hans krop. Med stilfuld hat og spotlyset rettet mod sig fremførte han sangene med sin særegne, stærkt ekspressive stemme – klagende, tilbageholdt, småråbende, ofte med markant vibrato og tonebøjende fraseringer, men hele tiden med sans for det melodiske, uden at være for meget og mikset langt frem i lydbilledet. Det var ikke svært at høre, hvad han sang om, og det var også de store følelser – kærlighed, længsel, frygt, tvivl, dødsbevidsthed, sine steder med religiøse symboler.

De store ord blev leveret akkompagneret af en stemningsfuld rock, til tider aggressiv, andre gange mere afdæmpet, med en del rumklangsindsmurt guitar og piskende trommer. Den reciterende Finn Andrews oven på et crescendoopbyggende akkompagnement i slutningen af "Not Yet" var et højdepunkt, der næsten fik én til at tænke på Jim Morrison i al sin teatralskhed. Stor var også den mere afdæmpede "The Birds" – med en stærk tekst om at gøre sig tanker over døden symboliseret ved fuglenes advarselssang – og den anderledes iørefaldende og udadvendte "Sign of Your Love".

Individualisten og holdspillerne

De fire øvrige Veils-medlemmer var ganske velspillende, men langt mere anonyme på scenen. Kun trommeslager Reife Burchell skilte sig en smule ud, mere velklædt end de andre med vest, skjorte og slips og meget håndfaste slag på trommerne, ofte med filtkøller og på tam'erne. Den frem-og-tilbage-rockende bassist Sophia Burn, guitarist Daniel Raishbrook og keyboardspiller Uberto Rapisardi så ud til at befinde sig i deres egen verden og kommunikerede stort set ikke med publikum – og stod heller ikke frem solistisk. De var tydeligvis holdspillere bag individualisten i front og gjorde det godt.

Enkelte gange tabte koncerten pusten, eksempelvis under den halvakustiske og noget anonyme "Sit Down by the Fire", som ikke hører the Finn Andrews' bedste sange. Det meste af tiden var niveauet dog højt og intensiteten ligeså. Efter knap en time takkede Andrews venligt den "lille, men dejlige publikumsskare" – folk var da også entusiastiske – og så var det tid til sidste sang. Vi fik dog tre ekstranumre, hvor de to første blev fremført af Andrews solo på akustisk guitar, siddende på trommepodiet. Disse to helt intime øjeblikke var blandt koncertens smukkeste momenter, hvor alle nuancerne i Finn Andrews' tekster og vokal trådte tydeligt frem. Kombinationen sang og akustisk guitar holder stadig, når bare sangen gør.

Allersidste sang, den tunge og fængende "Jesus for the Jugular", hvor Uberto Rapisardi til en afveksling gjorde sig kortvarigt bemærket bag tangenterne, var dog et passende potent punktum for en absolut udmærket koncert. En koncert, som med sine 70 minutter og intet opvarmningsband dog var en kort aften, som godt kunne have været længere, nu hvor bandet så sjældent er i nabolaget. Fire store stjerner til The Veils, som glimtvis var fremragende og aldrig dårligere end gode. Forhåbentlig går der mindre end ni år, inden de vender tilbage, og forhåbentlig kommer der flere næste gang.

The Veils spiller på Posten i Odense 8. november og i Vega 9. november. Find billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA