x
Sublime With Rome: Amager Bio, København

Sublime With Rome, Amager Bio, København

Sublime With Rome: Amager Bio, København

Anmeldt af Henrik Jensen | GAFFA

Kender man lidt til det californiske ska-punk-band Sublime, ved man, at den oprindelige forsanger Bradley Nowell døde af en overdosis i 1996. En kæmpe sorg for fans af bandet. Der skulle gå en del år, før gruppen blev "genforenet", dog med kun en enkelt af de oprindelige Sublime-medlemmer, nemlig bassisten Eric Wilson. En ny forsanger, den 25-årige Rome Ramirez, indtrådte i 2011 den næsten umulige rolle som stedfortræder for den nu legendariske Bradley. Tilføjer man en ny trommeslager, Josh Freese, ja så har man, hvad man kunne opleve fredag aften på Amager, det genopståede Sublime, Sublime with Rome.

Den nye dreng i klassen

Sublime with Rome startede koncerten ud med et nummer, der originalt tilhørte halvfemsergruppen, "Date Rape". Et fantastisk valg ud fra publikums smag at dømme. Og herfra kørte det ellers med originale Sublime-klassikere som "Smoke 2 Joints", "April 26, 1992", og "Wrong Way". Og netop klassikerne var den røde tråd i koncerten, til publikums store tilfredsstillelse.

Det må ikke være nemt at være Rome Ramirez. Han har utroligt meget at skulle leve op til og en skare af fans, der forventer noget, som var engang. Han levede dog, igennem de originale sange, op til de kæmpe forventninger publikum havde.

Stemningen var unægtelig høj, når alle de originale sange blev spillet, hvilket udgjorde cirka 70 procent af koncerten, og der blev danset, sunget med og til og med røget fede i takt til musikken. Man skal have for øje, at vi i Danmark aldrig fik lov til at opleve det originale band, og denne koncert var bestemt det tætteste, fans af Sublime nogensinde vil komme på en koncert med bandet nu.

Almægtige Rome

Rome Ramirez gjorde det bedste, han overhovedet kunne. Og det var fandens godt! Rent sceneshowmæssigt havde bandet valgt at stille Rome alene ude i venstre side af scenen, således at det virkede, som om han spillede solo. Og denne fornemmelse havde man også som tilskuer.

Man bliver nødt til at huske på, at Rome skal løfte en kæmpe arv fra den afdøde Bradley Nowell. Og det må man sige, han levede op til, men dog primært i Bradleys originalsange.

Den originale bassist stod til højre på scenen og lignede umiddelbart en mand, der ikke har lang tid tilbage at leve i. Men han var der dog.

Alt var bedre engang...

Når originalsangene blev spillet, hvilket heldigvis var størstedelen af sættet, var publikum hundrede procent med. Men så snart bandet forsøgte sig med ét af sine egne numre, var det, som om rygekøen udenfor blev forlænget.

Forklaringen må enten være, at der simpelthen ikke er nok kendskab til Sublime With Romes sange – de har trods alt udgivet et helt album – eller at folk ganske simpelt var kommet for at høre det, der lå tættest på noget, de aldrig oplevede i 90'erne. Hvorom alting var, så gjorde Rome det bedste, han kunne og ramte tonen fra originalerne med fantastisk præcision og glæde. Og publikum var trods alt begejstret for den buttede 25- årige mexicaner, der gav alt, hvad han havde i sig. Alt i alt var det fantastisk som fan og som publikummer at genhøre Sublimes numre. En oplevelse, jeg personligt aldrig havde troet, jeg skulle opleve. Og da afslutningsnummeret "Santeria" kom på, var det næsten umuligt ikke at skråle med, som var man 14 igen.

Det ville simpelthen være for klichépræget at sige, at aftenen var sublim, men hvad fanden...

Vil man gøre sig selv en tjeneste, så tag en lytter til nogle af Sublime With Romes egne sange, der ind imellem giver et godt eksempel på, at arven fra Sublime er taget ind i en ny tidsalder, med en ny og anderledes lyd, der fænger.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA