x
Parkway Drive: Store Vega, København

Parkway Drive, Store Vega, København

Parkway Drive: Store Vega, København

Anmeldt af Morten Thornvig | GAFFA

Efter at være blevet pint og plaget af en gyselig hybrid mellem Justin Bieber og noget, der minder om metal i form af We Came As Romans, var det i sandhed tiltrængt at få noget kvalitet på scenen i Vega.

Og det kom der så heldigvis også i form af australske Parkway Drive, der modsat de fimsede amerikanere forinden har tilpas meget kant og dybde i både musik og tekster til, at man kaster sig over dem. Også selvom for at de bevæger sig i den forhadte metalcore-genre. En afart af metallen, der de senere desværre på ufrivillig vis er blevet hjemsted for en perlerække af total ligegyldige bands, der alle er skåret over fuldstændig identisk formular.

Wifebeater, en masse tusser og så lidt smart hår og en tilpas mængde Weltschmerz. Tak for kaffe. Her er Parkway Drive i en helt anden kaliber, og det er ikke mere end under et halvt år i siden, bandet bogstavelig talt blæste publikum omkuld på årets Copenhell.

Derfor var forventningerne til dem mandag aften også store, og bandet lagde også fint fra land med en fræsende udgave af singlen "Dark Days" fra seneste skive Atlas fra 2012. Det var tungt, mørkt og vredt, og det gik lige i nakkehvirvlerne.

Fra første færd var området foran scenen forvandlet til et bølgende menneskehav, hvor den unge del af publikum gik helt og aldeles amok og væltede rundt, mens alle de halvgamle nisser kunne stå tilpas langt tilbage og spytte i fadøllen.

Åbningsnummeret blev efterfulgt af en række tonstunge numre som "Sleepwalker", "Karma" og den brølende "Boneyards" fra den fine skive "Horizons". Der var i den grad smæk for skillingerne, og de energifyldt australiere bankede konstant tempoet et nøk op og havde en fuldstændig forrygende kontakt til publikum.

Parkway Drive kan dog, modsat mange kolleger i genren, en hel del andet end bare at brøle. Med en sublim udgave af den stille "River" fra nyeste album fik bandet for alvor distanceret sig selv fra de endeløse rækker af melodiforladte garagebands i metalcore-genren, hvor det primært handler om attitude og ikke et hak andet.

Trods den enorme energi og smittende spilleglæde var det dog som om, Parkway Drive lige manglede det sidste for at komme helt op i højeste gear. Sammenlignet med deres koncert på Copenhell var man ikke helt så benovet over mandag aftens optræden. Det er svært at sætte en finger på præcis hvad, der manglede. Men da langt hovedparten af publikum var kommet for at se bandet og ikke de tre acts forinden, burde Parkway Drive have spillet flere numre. Det var mere et kort festival-sæt, der blandt andet var et par numre kortere, end hvad vi fik serveret på Copenhell.
Vi manglede simpelthen nogle sange, og set i det lys manglede koncerten også lige lidt for at matche bandets pragtpræstation på Refshaleøen i juni måned.
 
 
 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA