x
Sin Cos Tan: Afterlife

Sin Cos Tan
Afterlife

Sin Cos Tan: Afterlife

GAFFA

Album / Kompakt
Udgivelse D. 28.10.2013
Anmeldt af
Simon Nathanael

Opfølgeren til sidste års debutalbum bliver i helt samme 80'er-synthpoppede rille. Der er muligvis en anelse mere melankoli at spore end tidligere, for eksempel på Heat's roligt vuggende molakkorder og Fair Reward's drømmende elektronika. Lydidealet er skrubbet rent for al form for støj og kanterne poleret runde, men det klæder mod forventning det retrospektive ideal, som har fodret duoens lidenskab for eftertænksom synthpop.

Juho Paalosmaas halsede vokal er bestemt ikke skabt til skønsang, men han finder sig til rette på den velproducerede, episke house-ballade Destroyer og albummets dystre lukker Burning Man, hvor stemmens tilbageholdte intensitet viser subtile og luftige nuancer, som vidner om gennemarbejdet sangskrivning. Forsøget på at blande discoguitar ind i åbneren Part Of Me og den underlige Televison fejler desværre voldsomt og gør oplevelsen diffus. Det samme sker på Rituals programmerings-rod på trommesporene – og så er det jo dejligt, at man kan købe numre individuelt.

Opfølgeren til sidste års debutalbum bliver i helt samme 80'er-synthpoppede rille. Der er muligvis en anelse mere melankoli at spore end tidligere, for eksempel på Heats roligt vuggende molakkorder og Fair Rewards drømmende elektronika. Lydidealet er skrubbet rent for al form for støj og kanterne poleret runde, men det klæder mod forventning det retrospektive ideal, som har fodret duoens lidenskab for eftertænksom synthpop. Juho Paalosmaas halsede vokal er bestemt ikke skabt til skønsang, men han finder sig til rette på den velproducerede, episke house-ballade Destroyer og albummets dystre lukker Burning Man, hvor stemmens tilbageholdte intensitet viser subtile og luftige nuancer, som vidner om gennemarbejdet sangskrivning. Forsøget på at blande discoguitar ind i åbneren Part Of Me og den underlige Televison fejler desværre voldsomt og gør oplevelsen diffus. Det samme sker på Rituals programmerings-rod på trommesporene. I dette tilfælde er det dejligt, at man kan købe numre individuelt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA