x
Nik & Jay: Portalen, Greve (turnéstart)

Nik & Jay, Portalen, Greve (turnéstart)

Nik & Jay: Portalen, Greve (turnéstart)

Anmeldt af Anders Reuss | GAFFA

Nik og Jay aftvinger respekt. Alt, hvad de har gjort, har de gjort ekstremt godt. Kritikerne kan råbe "dårlig smag" alt det, de vil, men man kan ikke nægte, at Nik og Jay altid haft styr på deres ting ned i den mindste detalje. Fra den dag de vadede ind i den danske musikbranche i alt for stort tøj og stjal billedet fra Den Gale Pose som de nye excentrikere, har de skamløse forstadsdrenge givet anledning til fryd og forargelse. Altid ærlige og kompromisløse. Aldrig middelmådige.

Derfor er GAFFAs udsendte mødt op til turnestart i Portalen i Greve i forventning om at få en vild koncertoplevelse, der kan mærkes. En forventning, som kun bliver delvist indfriet.

Gale videnskabsmænd

Der er ikke noget middelmådigt over Nik og Jays entré på scenen i Portalen i Greve. Scenografien er gotisk dyster. Scenen omkranset af et højt bagtæppe med sorthvide motiver af skyskrabere og græske statuer. Det seks mand store backingband er uniformeret i grå retro-fysiklærerkitler og ligner en flok gale videnskabsmænd. Fedt nok. Nik og Jay er klædt i sort og fuldender det dystre look. Nik minder om Liam Gallagher fra Oasis med sin lange, sort frakke, runde solbriller og slatne sorte hat.

Med andre ord en fin start på koncerten, hvor det visuelle går smukt hånd i hånd med den kølige electro i det sentimentale og storladne åbningsnummer "Billeder af Hende" fra det nye album "United".

Følsom refleksion

Det overvejende kvindelige publikum i Portalen er klædt på til en fredag aften i byen. De er kommet for at feste og bæller vodka-shots i stride strømme. Men festen starter langsomt, for Nik og Jay har lagt ansigterne i alvorligtlækre folder og stukket kursen ind på følsom refleksion.

Det tager tre sange, før kvindernes biorytmer er synkrone med Nik og Jays, og på balladen "Et Sidste Kys" går det hele op i en højere enhed, med tusind lyse stemmer, der skråler med på omkvædet. En varm og dejlig oplevelse. Alt lykkes også på højdepunkter som "Boing", "En Dag Tilbage" og "Elsker Hende Mere". Nik og Jay er charmerende og karismatiske frontfigurer, deres pardynamik som sangere og rappere er blændende god, og Nik viser sig som en stærk sanger.

"Lækker" i rockversion

Nik og Jay har meget på hjerte og fortæller en mængde lange anekdoter mellem sangene, som GAFFAs udsendte desværre ikke kan høre et ord af på grund af de feststemte piger foran. Men det handler blandet andet om, at Nik og Jay har haft nogle overvejelser omkring, hvor meget rock de bør indføre i deres show. Og således fyrer de en sær version af "Lækker" af, som muligvis er tænkt som en rock-version, men som hverken er fugl eller fisk. Den bliver reddet hjem på charmen, men mangler fuldstændigt originalens smæk og power. Hatten af for, at Nik og Jay ikke vælger den lette løsning og bare fyrer hittene af i studieversionerne, men desværre er resultatet ikke i top.

Savner krydderi

I det hele taget er Nik og Jays aktuelle live-koncept ikke hundrede procent vellykket på trods af gode intentioner og store ambitioner. De seks musikere kunne være brugt bedre, og på trods af masser af visuel attitude står man tilbage med indtrykket af endnu et tv-show-band. Superdygtige musikere, ligesom dem i X Factor og Vild med Dans – og lige så anonyme og uinteressante. Hvad er meningen med at medbringe den dygtige guitarist Thomas Andersson, når man ikke kan høre, hvad han spiller? Muligvis er han druknet i Portalens mudrede lyd, eller også er han ikke tænkt ordentligt ind i arrangementerne.

Det er svært at aflure, hvad Nik og Jay vil med bandet. Koncertversionerne af deres sange savner krydderi og kunne trække meget mere funk, mere r'n'b, mere dancehall og mere hiphop. Sættet savner smæk og punch. De nye sange "United" og "Forstadsdrømme" er særligt slatne og blodfattige. Det lyder, som om Nik og Jay har prioriteret en middelmådig pop- og festival-lyd frem for et rendyrket og kompromisløst hiphop/r'n'b/club-udtryk, og det er måske der, det går galt.

I hvert fald fremstod Nik og Jay en smule famlende og retningsløse under dele af en eller vellykket koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA