x
Diverse kunstnere: RECession, Radar, Aarhus

Diverse kunstnere, RECession, Radar, Aarhus

Diverse kunstnere: RECession, Radar, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Fredag var den første dag på den aarhusianske RECession-festival, og aftenens program bød på hele fire danske og et amerikansk stjerneskud, der alle sammen havde fået chancen for at vinde publikum og anmeldernes gunst. Samtlige koncerter fandt denne aften sted på Radar, hvilket var belejligt for det fremmødte publikum, der således kunne nøjes med at befinde sig på ét sted.

Ghost Of Belle Starr ****

Første artist på scenen fredag aften var Ghost Of Belle Starr.  Det aarhusianske indie-rockband består af de seks unge herrer Mikkel Drejer Bertelsen (vokal), Martin Mygind (keyboards), Julius Stefan Nielsen (guitar), Jakob Mygind Andersen (guitar), Anders Bloch Bruus (bas) og Kenneth Köd Nielsen (trommer). D'herrer indtog scenen på meget uformel vis med nummeret "Pink Guillotine", som blev fremført for et knap halvfyldt Radar. Allerede fra første nummer fremstod Ghost Of Belle Starr som et særdeles velspillende band, hvor de lagde ud i et roligt tempo, som gav en behagelig start på dette års RECession.

Desværre fortsatte tempoet i den lave ende af skalaen, hvilket efter fire numre begyndte at blive lidt ensformigt. Her kunne man med fordel have indlagt nogle mere eksplosive numre ind, som for alvor kunne sætte skub i publikum. Ønsket blev opfyldt med aftenens sjette nummer "Sun In My Eyes", hvilket gav det afbræk, som undertegnede personligt higede efter. Der blev da også tændt op under publikum, som saluterede drengene med ønsket om "ekstranummer", hvilket der dog desværre ikke blev noget af. Alt i alt var Ghost Of Belle Starr en dejlig start på en musikspækket weekend, hvor man fik varmet ørerne op med behagelig indie-rock af et velspillende band. (CS)

Harmonics ***

Næste skud på stammen denne fredag aften var det unge københavner-band Harmonics, som består af Søren Manscher, Frederik Langkjær, Søren Damsbo-Svendsen og Frederik Håkonssen. Kvartetten spiller 70'er-inspireret melodisk rock med et moderne islæt og tekster på både dansk og engelsk. Harmonics valgte ligesom Ghost of Belle Starr at gå op scenen uden introduktion, hvilket var lidt ærgerligt, da der jo var tale om bands, der for flere er relativt ukendte. Her kunne det have været belejligt med en eller anden form for introduktion, som kunne give artisterne en stærkere identitet forud for deres koncert.

Da Harmonics gik på scenen, havde flere gæster ifundet vej til Radar, hvor de fik en blid velkomst af bandet, der lagde ud med et stille nummer. I modsætning til Ghost Of Bell Starr kom der dog hurtigt tempo på programmet, hvilket var dejligt. De første to numre, som Harmonics havde valgt at præsentere, blev fremført på engelsk, hvorefter de slog over på dansk, og det passede egentlig drengenes profil særdeles godt. Sproget var ikke det eneste, som der blev eksperimenteret med under aftenens koncert, som også bød på forskellige musikalske genrer. Til at starte med spillede bandet folk-inspireret muisk, men til slut var de mere over i rockens univers.

Harmonics har tidligere fået stor opmærksomhed for singlen "Byens Lys", som var koncertens fjerde nummer. Desværre blev drengene akkurat her ramt af lydproblemer, der dog hurtigt kom under kontrol. Som det så ofte sker i sådanne situationer, bakkede publikum godt op om bandet, som med bravur fik fremført sangen. Harmonics spillede samlet set en fin koncert, men der er ingen tvivl om, at de unge herrer skal arbejde på at finde en klar musikalsk profil, både hvad angår sprog og genre. Men potentiale er der bestemt. (CS)

NovemberDecember ****

Det næste band til at indtage scenen var aarhusianske NovemberDecember, som består af Peter Sejr (vokal og bas), Steffen Lundtoft (vokal og trommer), Esben Inglev (guitar, mandolin og vokal), Michell Smedegaard Boysen (guitar og vokal) samt Simon Krindel (tangenter og vokal). Bandet stod planmæssigt på scenen klokken 22.00 , men der skulle gå hele 45 minutter med lydindstillinger, før de slog de første toner an. Det gav en del trafik ind og ud af spillestedet, hvilket resulterede i en lidt brat opstart, da alle instrumenter og mikrofoner endelig lød, som de skulle.

Og godt lød det da også. Bandet benyttede sig meget af flerstemmige harmonier, og det gjorde de særdeles godt. Især guitarist Michell Smedegaard Boysen har en fremragende vokal, som publikum fik lov til at nyde et par gange i løbet af koncerten. Noget andet, som virkede rigtig godt for bandet, var deres scene set-up, som adskilte sig fra de to foregående bands. Centreret forrest på scenen havde de placeret en stor highhat og andre former for slagtøj samt et harmoninum, som blev brugt flittigt af Steffen Lundtoft.

NovemberDecembers musik har islæt fra forskellige musikalske genrer som folk, country og indie-rock i et udtryk, der til tider mindede lidt om eksempelvis Fleet Foxes, dog uden at NovemberDecember lyder som et kopiband. NovemberDecember har deres egen stil, og de spillede særdeles godt til gårsdagens koncert. Bandets forsanger udviste masser af energi, og en enkelt tamburin måtte lade livet efter en entusiastisk og energisk optræden. Hvis man kun fokuserede på den musikalske præstation, stod NovemberDecember for aftenens musikalske højdepunkter. Det var dog beklageligt, at det skulle tage hele tre kvarter, før bandet stod klar, da det gav anledning til uro i publikum og således svækkede stemningen lidt. (CS)

Sweet Jesus 17 ****

Herefter var det tid til Sweet Jesus 17 bestående af medlemmer fra det københavnske musikkollektiv Oh!My, hvis musikere også spiller i blandt andre Ice Cream Cathedral og Virgin Suicide. I studiet er Sweet Jesus 17 en trio bestående af Terkel Røjle, Kristian Bønløkke og Kristian Paulsen, men live var de udvidet med to yderligere musikere, så lineuppen var den klassiske: sang, to gange guitar (både akustisk og elektrisk), bas og trommer.

Sweet Jesus 17 gav os en god halv time med hurtig, småskramlende lo-fi-indiepop med glade melodier, højt tempo, korte numre, en lys, kæk og nasal stemme og iørefaldende guitartemaer. Det var svært ikke at blive i godt humør af, og det var tydeligvis også det, der skete hos en stor del af det efterhånden talstærke publikum. Jeg kom til at tænke på, da jeg første gang så de dengang meget unge Figurines for ti år siden – samme ungdommelige kådhed og tæft for gode sange. Udpræget nytænkende er Sweet Jesus 17 ikke, og musikken gav også assciationer til lo-fi- og indienavne som eksempelvis amerikanske The Feelies eller engelske Felt. De kan dog nå et godt stykke vej, hvis de forfiner deres udtryk yderligere. Live var de i øvrigt lidt mindre upolerede end på deres nyligt udsendte ep, hvilket ikke generede undertegnede. Alting kan jo overdrives. (ORS)

Lymbyc System **** (billedet)

Aftenen blev rundet af med amerikanske Lymbyc Systym alias brødrene Jared og Michael Bell på henholdsvis keyboard og trommer. Grundet den kraftige forsinkelse gik duoen først på scenen klokken 01, hvor der var tyndet en del ud i publikum. Det var en skam, da Lymbyc System gav en absolut fin koncert med deres enkle virkemidler: Instrumental, let melankolsk elektrorock fremført på to keyboards, et digitalt Nord og et analogt Korg, et trommesæt og klokkespil. Tilsat et næsten telepatisk samspil mellem de to brødre, der hele tiden vidste, hvor de havde hinanden.

Michael Bell kom godt omkring på trommesættet med et jazzinspireret spil fyldt med fills og synkoper, kantslag og sine steder brug af whiskers, mens Jared Bell spillede både smukke, vemodige temaer på den analoge synth og mere sumpede passager på det digitale. I perioder var musikken en kende vemodig, andre gange yderst groovy, og da der desværre var masser af plads på gulvet, kunne jeg ikke lade være med at vugge lidt rundt i salen. Numrene bar præg af repetitioner og forskydninger af iørefaldende temaer og byggede sine steder op til små klimakser, som dog aldrig blev de helt voldsomme udladninger – Lymbyc Systym holdt følelserne i forholdsvis kort snor, hvilket gør deres bandnavn passende, idet det limbiske system er den del af forhjernen, der styrer vores følelser.

Flere gange undervejs kom jeg til at tænke på postrock-veteranerne Tortoise, men Lymbyc System er mere minimalistiske i deres udtryk. De to musikere kom dog langt omkring med deres spartanske lineup, og således sluttede første dag på RECession på et forholdsvis højt niveau – for de få, som holdt ud hele vejen. (ORS)

Har du lyst til at besøge festivalen i lørdag, kan du blandt andre opleve islandske Legend og danske Holm/Mirland, Sky Architects og Of The Wand & The Moon, som spiller på forskellige locations i Aarhus. Du kan tjekke hele programmet ud på RECessions Facebook-side.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA