x

Nanna Elizabeth
Demo

Nanna Elizabeth: Demo

GAFFA

Demo-cd / www.facebook.com/nannaelizabeth
Udgivelse D. 03.12.2013
Anmeldt af
Hansen

Nanna vil gerne forny den nordiske lyd, være en rollemodel for unge mennesker og repræsentere den gode melodi. Jeg kan ikke helt genkende det på indspilningerne, med mindre det er nannask for lyden af ufarlig cafe-hygge. Diskret perc, lettere jazzede akkorder, studentikost guitarspil og sporadiske keys og blæsere lægger en civiliseret baggrund for Nannas stemme. Og stemmen er helt fin. Hun har noget på hjerte, som mange læsere af Nynnes dagbog sikkert vil finde værdifuldt, og hun kan fortælle det, så man ikke bliver irriteret. Men særlig interesseret bliver man heller ikke.

Nanna kan godt synge sine sange, og det er kompetente og professionelle musikere, hun omgiver sig med, og det er så korrekt og kedeligt. Der er absolut ingen kontraster, skygger, spændinger eller andet, der giver én lyst til at spidse ører eller høre igen. Jeg tror, at Nannas stemme kan mere, end den får lov til her, og den kan sagtens tåle lidt modspil. Der er ingen grund til at lade sig nøjes med at være rar.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA