x
Mellemblond og Jacob Eriksen & Koldstart : Studenterhus Aarhus

Mellemblond og Jacob Eriksen & Koldstart , Studenterhus Aarhus

Mellemblond og Jacob Eriksen & Koldstart : Studenterhus Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Jacob Eriksen & Koldstart **** (se billeder af bandet i GAFFAs gallerisektion)

Forsanger Eriksen og hans to medmusikanter, Niels Christian Simmelsgaard og Tove Sørensen, åbnede aftenens dansksprogede bal med 45 minutters fremragende tekster, leveret på en dejligt udadvendt måde. Jacob Eriksen blev i 2006 ramt af en blodprop i hjernen, men han er da i den vildeste grad kommet tilbage igen med to album, vi var så heldige at få forskellige udpluk af. Fra "Antarctica" gav Eriksen og det lille band os blandt andet en meget smuk "1000 Violiner", hvor Simmelsgaard på sin akustiske guitar lagde den ret stille bund, mens forsanger Eriksen med sin til tider lidt hæse stemme sang sig igennem linjer som: "Jeg halter lidt på højre ben/ til minde om dengang/ hvor vi ku' gå på vandet begge to". Det var tre kvarter med et klart fokus på de skarpe tekster, hvor det inderlige og humoristiske kom i fokus – takket være Eriksen, som formåede at holde de fremmødte på stikkerne med små betragtninger mellem sangene.

Vi fik blandt andet en lille historie om besøget på et hospital, hvor Eriksen besøgte to venner, som begge var dødssyge af kræft – en oplevelse, der så havde ført til sangen "Sang Til Riget". Her var Eriksens sang kun tilsat Simmelsgaard på afmålt elektrisk guitar, mens bassist Sørensen for et enkelt nummer tog plads blandt publikum. Netop "Sang Til Riget" er et godt eksempel på Eriksens sangskrivning, der altid har et eller andet twist og ikke bare er lige ud ad landevejen. Den lidt for korte koncert sluttede med det, man godt kan kalde for en afmålt fællessang i "Trommer Og Bas", men en decideret forrygende oplevelse var det at opleve Eriksen og venner. De gjorde indtryk – og hvad kan man så forlange mere?

Mellemblond ****

Endelig fik jeg muligheden for at opleve et af, efter min ydmyge mening, Danmarks forholdsvis nye superbands. Sidste gang de var i byen, glippede det desværre for mig, men lørdag aften foran en beskeden skare gav Mellemblond os en times rejse i dansksproget rock tilsat effekter og diverse pust fra andre genrer. Heldigvis gav københavnerbandet os en del af sangene fra marts-udgivelsen "Lysvågen", som i denne anmelders sorte bog kandiderer til at være et af årets bedste i Danmark. Der blev åbnet med den tempofyldte "Vågnede En Morgen" fra bemeldte album, men det virkede til, at de optrædende lige skulle finde fodfæste. Forsanger Kristoffer Munck Mortensens vokal druknede til tider i musikken. Især i de lidt mere larmende numre, hvor motorvejsrocken var i førersædet.

Rigtigt i gang kom vi, da Mortensen greb den akustiske guitar og spillede sig igennem "Et Øje" med åbningsordene: "Et øje på dig/ og et på musikken/grønt kastanjetræ mod sort nat". Her virkede det hele lidt mere balanceret, og en vildt skramlet "Ishånd" rev gulvbrædderne væk under mig. Gumpetung på den helt rigtige måde, og det er det, bandet kan, når de er allerbedst. Fortælle en historie i det, som bliver sunget, men også i det, der bliver spillet – så det hele smelter sammen til sublim dansk rock.

Det var ikke meget, forsangeren havde at fortælle os mellem sangene, men han lod sangene og guitarsoloerne tale. Tobias Mynborg på henholdsvis keyboard og guitar havde også stor rolle i sange som den korte "Vindtunnel" og "Lysvågen" med kun forsangeren og Mynborg på scenen. Et ekstranummer blev det til, en lang og kontrolleret jam i "Juni", som var præget af et psykedelisk skær af effekter og en helvedes masse guitar med wah-wah-pedal. Med lidt mere styr på lyden kunne de fem stjerner have været en realitet, men der er grobund for det vildeste orkester i dansk rock i mange år. Keep it up, boys.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA