x
The Tallest Man On Earth: Store Vega, København

The Tallest Man On Earth, Store Vega, København

The Tallest Man On Earth: Store Vega, København

Anmeldt af Steen Fabrin Michelsen | GAFFA

"Ved du, hvorfor han kalder sig The Tallest Man On Earth?"

Den kønne lyshårede pige med afghanertørklædet om halsen står mutters alene og læner sig op ad metalgelænderet, der afspærrer lydmændenes område fra resten af salen. Hun bliver lidt overrasket over mit spørgsmål. Griner og tager sig lidt tid til at tænke.

"Måske føler han sig som jordens højeste mand, når han står deroppe på scenen," siger hun.

"Ja, det kan være," svarer jeg.

Det var ikke lykkedes mig at researche mig frem til historien bag singer/songwriteren Kristian Matssons lidt spøjse kunstnernavn, og med en pludselig indskydelse tænkte jeg, at jeg kan spørge mig lidt for.

Og måske har pigen ret, for hvem ville ikke føle sig som jordens højeste mand i hans sted. Tænk at stille sig alene op på scenen i et udsolgt spillested af Store Vegas størrelse og opleve, at publikum tager imod ens musik med så stor en hengivenhed, som tilfældet er. Det må være vildt, og give enorm selvtillid.

Slægtskab med Bob Dylan

For det er faktisk ret enestående, at en singer/songwriter alene på scenen kan tryllebinde så stort et publikum, som svenske The Tallest Man On Earth kan. Jonas Alaska fra Norge kan lidt af det samme, men jeg kan altså ikke få øje på en engelskproget dansk singer/songwriter, der kan tilnærmelsesvis det, de to kan.

Men hvad er det så en singer/songwriter som The Tallest Man On Earth kan, som andre dygtige singer/songwriters, der må spille for ludere og lommetyve på mindre spillesteder og barer rundt omkring i verden, ikke kan?

Først og fremmest er han selvfølgelig en aldeles fremragende sangskriver, som skriver vedkommende tekster og smukke melodier. Men oven i hatten er han også ret unik som sanger, og frem for alt en fabelagtig guitarist. Vokalen er nasal, gutteral og vrængende. Han spytter ordene ud og akkompagnerer med et guitarspil af den anden verden. Det er kantet, rustikt og blueset fingerpicking eller strumming samlet op af det grumsede vand nede ved Mississippi-deltaet.

Ofte, og med god grund, bliver han sammenlignet med sangskriveren over alle sangskrivere, His Royal Bobness, men i modsætning til Bob Dylan er han også en entertainer af guds nåde. Han går ikke af vejen for at svinge lidt med guitaren og tager gerne the duck walk, som Chuck Berry praktiserede den i 50'erne.

Under aftenens koncert var der fart over feltet fra start til slut. Hvor andre singer/songwriters gerne holder lange monologer mellem numrene, var The Tallest Man On Earth ret fåmælt. Han havde tilsyneladende heller ikke afgjort med sig selv, om han skulle snakke svensk eller engelsk. Valget faldt til min store fortrydelse på svensk. Det gjorde, at jeg ikke fattede en bjælde af de få sætninger, der mellem numrene blev sendt af sted fra scenen. Måske stod jeg bare for langt tilbage, men ordene kom i hvert fald ikke frem.

Ud ad en støvet grusvej

Når jeg nu tænker på koncerten, var den som en tur over stok og sten ud ad en støvet grusvej i en gammel pickup-truck. Vejen var ujævn, og bilen skramlede, men stod i den grad distancen. Undervejs var der dog motorstop en enkelt gang, hvor bilen kørte i et hul. Det skete, da den høje tone i "Bright Lantern" glippede. Men så er det jo, at en pickup-truck viser, at den har firhjulstræk. Den kom hurtigt i gang igen, og vi fortsatte med støvet blæsende om ørerne på grund af bilens hjulspin.

De mange stærke numre som "King of Spain", "The Gardener", "I Won't Be Found" og min egen personlige favorit "Where Do My Bluebird Fly", blev alle spillet i overbevisende stil, og da vi nærmede os afslutningen, stod Idiot Wind (som i virkeligheden hedder Amanda Bergman og er Kristian Matssons kæreste), som med sin fantastisk mørke og melankolske stemme havde spillet opvarmning, i vejkanten med tomlen ude. Hun blev taget op og sang med på det sidste nummer, som var et medley af nummeret "The Wild Hunt" og Paul Simons "Graceland". Jublen ville ingen ende tage, og undertegnede trampede og klappede i takt med resten af publikum.

Næste gang, den høje svensker, som i virkligheden er ret lille og spinkel, kommer til Danmark, vil undertegnede højst sandsynligt igen være at finde blandt publikum. Og til den tid er jeg sikker på, at de få fejl under aftenens koncert er rettet. Så vanker der flere stjerner.

The Tallest Man On Earth giver en udsolgt koncert på VoxHall i Aarhus 22. november

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA