x
Travis : Rolling Stone Weekender, Weissenhäuser Strand, Tyskland

Travis , Rolling Stone Weekender, Weissenhäuser Strand, Tyskland

Travis : Rolling Stone Weekender, Weissenhäuser Strand, Tyskland

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

Denne er gang er de "back for good" ligesom Take That, lover forsanger Fran Healy os fra Rolling Stone Weekenders store scene. Han har også tillært sig et par tyske gloser, hvilket selvfølgelig giver god point hos publikum, men ellers afslører den tykke skotske accent, at Healy er præcis lige så sympatisk en fyr, som man altid har forestillet sig.

Men måske er der alligevel kommet en smule kant over Healy, i hvert fald kan han fortælle historien om første gang, hans mor skulle møde hans svigermor, hvor han brugte lejligheden til at læse Philip Larkin-digtet "This Be The Verse" op. Digtet starter med linjen "They fuck you up, your mum and dad". Kanten er også forsøgt overført til de nye sange, som bandet har med på tour. Gruppen udgav tidligere i år deres syvende album, "Where You Stand", som denne aften holder rigtig fint.

Der er dog ingen tvivl om, hvad det er, publikum virkelig gerne vil høre. Jublen er da også tilsvarende stor, da bandet sætter gang i "Driftwood" fra den snart 15 år gamle gennembrudsplade "The Man Who" kort inde i sættet.

For os, der havde Travis-pladerne til at køre non-stop på konfirmationsanlægget i gymnasieårerne, er der i det hele taget masser af nostalgi at komme efter. "Sing", "Turn" og "Writing to Reach You" (og hvad er en Wonderwall egentlig?) – alle hittene bliver leveret.

På "Flowers in the Window" samles hele bandet omkring Healy på midten af scenen og giver en fin akustisk version af nummeret.

Endelig til sidst kommer det, alle vel har ventet på koncerten igennem. "Why Does It Always Rain On Me?" – Healy forklarer, at det nummer næsten har haft sit eget liv i en grad, hvor det føles, som om bandet selv spiller en cover-version af det. Og selvom ingen af os er helt unge mere (Healys ord), bliver der alligevel instrueret en masse-pogo, ikke den voldsomme slags, men en hyggelig syng med og hop-pogo.

Selvom de nye numre faktisk fungerer fint, når de altså ikke helt klassikerne fra slut-90'erne og start-nullerne. Dertil har de gamle sange stadig for høj kvalitet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA