x
Jacco Gardner: Atlas, Aarhus

Jacco Gardner, Atlas, Aarhus

Jacco Gardner: Atlas, Aarhus

Anmeldt af Christian Voldborg Andersen | GAFFA

Ikke siden det engelske band XTC under pseudonymet The Dukes of Stratosphear hyldede deres musikalske helte fra sen-60'ernes britiske popscene har nogen genskabt lyden af psykedelisk barokpop lige så autentisk som den blot 25-årige hollandske multiinstrumentalist Jacco Gardner, der udgav sit debutalbum "Cabinet of Curiosities" tidligere på året. Ligesom australske Tame Impalas Kevin Parker er Jacco Gardner en legesyg musikalsk blæksprutte, hvis instrumentale kompetencer tæller fløjte, bas, keyboard, violin, cembalo, mellotron og orgel.

Gardners første koncert på dansk jord i Atlas i Aarhus var en overvejende selvsikker demonstration af den unge hollandske kunstners stilsikre personlighed og lovende talent. Koncerten blev indledt med titelnummeret fra debutpladen "Cabinet of Curiosities", der gav musikalske associationer til psykedelisk pop som i stil med "The Piper at the Gates of Dawn" (Pink Floyd), "Odessey and Oracle" (The Zombies), "The Story of Simon Simopath" (det engelske 60'er-band Nirvana) og "Ogdens' Nut Gone Flake" (Small Faces). Gardner havde allieret sig med et kompetent orkester bestående af fire mand, som på overbevisende vis spillede op til bal i Eventyrland, mens surrealistiske stumfilm med kaniner og flyvende hestevogne komplementerede det syrede musikalske udtryk. 

Komplekse vokalharmonier

Med det Richard Wright-inspirerede keyboardspil blev Gardners nok største hit "Clear The Air" en af koncertens største højdepunkter. Gardners flyvske og virkelighedsfjerne vokal var gennemgående et vigtigt element i det psykedeliske lydbillede. Den blide, men også progressivt syre-folkede "Lullaby" demonstrede orkestrets komplekse vokalharmonier og Gardners sans for detaljen i sine boblende arrangementer.

Nogle vil nok mene, at den unge Gardner endnu mangler at frigøre sig helt fra sine mildest talt åbenlyse musikalske indflydelser, og klangfarven ændrede sig ikke synderligt meget fra sang til sang undervejs. Hvad få dog formentlig er uenige om, er, at Gardner og band er velbevandrede i den finurlige ende af syret barokpop. Trods det tilbageskuende udtryk er det nemt at fare vild i, hvor ubesværet Gardner fremprovokerer en farverig musikalsk regnbue af nonsens, mystik og eventyr. Forhåbentlig er det ikke sidste gang, at den unge Jacco Gardner graver et kaninhul ned til Eventyrland i det danske.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA