x
The Liquid: Atlas Interplan

The Liquid
Atlas Interplan

The Liquid: Atlas Interplan

GAFFA

Album / VME
Udgivelse D. 08.12.2013
Anmeldt af
Espen Strunk

Tilbage i firserne spillede Nicolaj Stochholm punkmusik, og det musikalske udgangspunkt høres på pladedebuten, som med titlen Atlas Interplan sender en hilsen til Philip K. Dicks roman UBIK. For efter flere kritikerroste digtsamlinger samlede Stochholm guitaren op igen i '02 – et fornuftigt valg, hvis man skal dømme efter debutpladen med trioen her, som fandt sammen i 2010.

Modsat hvad man måske kunne have frygtet, sidder man ikke tilbage med en fornemmelse af at have hørt digteren Stochholm med musikalsk ledsagelse, men derimod af at opleve bandet The Liquid. Lyrikken er absolut sangbar, og hovedpersonen selv overbevisende i rollen som forsanger uden som sådan at være nogen skønsanger.

Firsernes post-punk i almindelighed og Joy Division i særdeleshed kaster skygger, men albummet løfter sig over den rendyrket anakronistiske stiløvelse i flotte rocksange som Roses & Wine, Waterfront og Belfast-Athens Non-stop: "I was broke-down in Belfast, looking for a friend / Went into a room full of mirrors, thought it was the end." Overbevisende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA