x

Watchman's Gallery
Everlasting Province

Watchman's Gallery: Everlasting Province

GAFFA

Demo-cd / www.facebook.com/WatchmansGallery
Udgivelse D. 03.01.2014
Anmeldt af
Hansen

Forskellige genrer har forskellige fokuspunkter, for nogle er produktion og imponerende ambitioner det. Denne storladne og melankolske demo er én af dem. Og så går det altså ikke med en grumset og rodet lyd, miks uden dynamik, usikre musikere og billige effekter. Men selv med de overbærende briller på er den hård at komme igennem. Der er ikke noget som helst her, der er godt nok. Mest tydeligt for det utrænede øre er nok den tonalt udfordrede vokal med det tåkrummende engelsk, men den er i hård konkurrence med de ligegyldige melodier og triste soloer.

Bevares, der er da glimt i de helt stille instrumentale stykker, hvor det ikke gør ondt i ørerne, men selv dér er det tydeligt, at en metronom måske havde været en god investering. Jeg kan godt forstå, at man synes, at Pink Floyds langstrakte og følte kompositioner er fristende, men det kræver noget ekstra i det tonale for at få den slags til at leve og være spændende. Det er altså nogle dårlige venner, der ikke har fortalt de fire drenge, at de langtfra er klar til at udgive noget.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA