x

Tobias Ingemann & Band
EP

Tobias Ingemann & Band: EP

GAFFA

Demo-cd / www.facebook.com/tobiasingemannmusik
Udgivelse D. 03.01.2014
Anmeldt af
Hansen

Tobias er en ung mand fra Roskilde, der er bevæbnet med sin guitar og sin kærlighed til den folkede rock. Men så går det også lidt i stå der, og det bliver lidt utydeligt, hvad han vil med de to ting. Så han har hevet et band ind til at udfylde tomheden, skyggerne og alle de andre steder, hvor det kunne gå hen og blive lidt spændende. Han skriver nogle okay sange, men de får ikke rigtig lov til at falde til ro eller på anden måde vise deres dybde.

Jeg tror, Tobias skal give mere plads til det folkede og skrue ned for rocken. Det giver så bare en anden udfordring, nemlig at hans stemme ikke er helt sikker, og hans engelsk er – ligesom hos andetsteds omtalte Watchman's Gallery – meget danskklingende. Og det skærer i ørerne i en så amerikansk sangskrivertradition. Man føler sig i godt selskab, på trods af at det ikke rigtigt fører nogen vegne, og jeg kan også godt lide, at han giver plads til lange instrumentale stykker, men jeg ender alligevel op med en fornemmelse af, at han ikke selv helt tror på materialet, siden der skal fyldes så meget lyd på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA